Projekt
Bustur og plustur – på farten med borgerne i Syddjurs Kommune
”Den kollektive trafik skal kunne mere!” Sådan lød det fra Syddjurs Kommune, da de i samarbejde med Region Midtjylland rakte ud til NIRAS. Det var tid til et ”Servicetjek af den kollektive trafik”.
19. august, 2024
- Sektor: Planlægning & Mobilitet
- Lande: Danmark
- Klient: Syddjurs Kommune
Den kollektive trafik er udfordret. Størstedelen af landets kommuner kæmper med faldende passagertal, stigende bilejerskab og brændstofpriser i den kollektive trafik, og især landkommunerne oplever udfordringer med at opretholde et relevant og rentabelt kollektivt trafiktilbud. Udfordringen håndteres ofte ved øgede billetpriser og nedskæringer i afgange. Forringet kvalitet af den udbudte service medfører igen færre passagerer. Sådan igangsættes en negativ spiral, hvor borgerne over tid oplever at blive mere afhængige af privatbilisme, og især unge, ældre og personer, der ikke har råd eller ikke er i stand til selv at køre bil, risikerer at opleve mobilitetsfattigdom.
I landkommuner som Syddjurs er der brug for strategisk udvikling af den kollektive mobilitet. Fremtidens kollektive mobilitetssystem ser måske anderledes ud, end det gør i dag. Med det udgangspunkt blev der i projektet igangsat en brugerorienteret proces der sigtede på at forstå de personer, der rejser kollektivt og få indsigt i deres oplevelser, adfærd, motivationer og valg. Fundene bidrager til et godt grundlag for at skabe et kollektivt mobilitetssystem, der imødekommer behovene hos brugere i forskellige aldre og livssituationer.
”Kollektiv trafik er ikke en skrivebordsøvelse; det er konkret, levet virkelighed for brugerne. Derfor er det vigtigt, at vi skaber indsigt i, hvordan det faktisk er at bruge den kollektive trafik på landet, så beslutningstagerne får støtte til at træffe beslutninger, som imødekommer brugernes behov,”
fortæller Ditte Bendix Lanng, Senior Specialist i NIRAS.
Tre fordele ved metoden
Feltarbejde giver konkrete empiriske indsigter
Mødet med brugernes virkelighed giver en dybdegående og praktisk forståelse af borgernes oplevelser og behov i forhold til den kollektive trafik.
Brugertyper giver plads til forskellighederne
Udviklingen af personaer og brugerrejser gør det muligt at tage højde for de varierede udfordringer og behov hos forskellige grupper.
Antropologisk perspektiv som beslutningsgrundlag
Det nuancerede billede af brugernes møde med den kollektive trafik - deres vilkår, valg og oplevelser med at bruge den - bidrager til at skabe et godt grundlag for beslutningstagerne, når en effektiv og relevant fremtidig kollektiv mobilitet skal udvikles.
Brugerrejser giver øget indsigt i mobilitetsbehov
Som en del af servicetjekket rejste mobilitetsteamet i NIRAS i foråret 2024 rundt med borgere fra Syddjurs Kommune for at afdække, hvordan det opleves at bruge den kollektive trafik. Hvilke små og store udfordringer, glæder og skuffelser møder man, når man skal med bussen, letbanen, plustur eller noget helt fjerde? Det antropologiske feltarbejde gav en konkret og lavpraktisk forståelse af behov og præferencer i de forskellige livsfaser og situationer samt et øget kendskab til brugen af hele paletten af mobilitetsformer.
”Ved at komme tæt på de mennesker, som den kollektive trafik påvirker, fik vi empiriske indsigter, der knytter sig nært til brugernes virkelighed og hverdagsliv. Igennem rejsefortællinger formidlede vi indsigterne til beslutningstagerne, der ikke altid har erfaret udfordringerne på egen krop, eller kender til andres oplevelser,” siger Line Røjkjær Rasmussen, projektleder i NIRAS.
En række vigtige pointer om henholdsvis det rutebundne kollektive trafiknet og de nye, mere fleksible tilbud var:
-
Rutebundne tilbud fra busser og letbanen er vigtige og udgør fortsat rygraden i den kollektive trafik på landet. De rutebundne busser er afgørende for brugernes hverdagsmobilitet og forsyningssikkerhed. Den lokale buslinje skaber værdi for lokalområdet og opfattes som et sikkerhedsnet og et tegn på et lokalsamfund i trivsel.
-
Nye fleksible tilbud giver nye muligheder – men kræver også omstilling og læring hos brugerne i at mestre et nyt tilbud og overkomme lavpraktiske barrierer i det nye kollektive trafiksystem.
Sammen med en indledende kortlægning, som kvantitativt afdækkede alt fra ruter til frekvens, økonomiske tilskud og selvfinansieringsgrader, afsluttes projektet med et forsøgskatalog, som peger i retning af tre forsøg, som nytænker elementer af den eksisterende kollektive mobilitet med den sammenhængende rejse og et stærkt kollektivt mobilitetssystem for øje.
Vil du vide mere?
