Bygherrerådgivning på Aarhus’ højeste boligbyggeri i træ

På Knudrisgade midt i Aarhus bygger Boligkontoret Århus byens højeste boligbyggeri i træ. NIRAS er bygherrerådgiver på dette spændende projekt med fem etager, hvor nytænkning og bæredygtighed er i fokus. Særligt kriterier om livscyklus, miljø, nedrivning og genanvendelse af den eksisterende bygning på grunden er med til at højne DGNB-scoren og sikre bygherren et guldbyggeri.

Knudrisrækkerne - som byggeriet kaldes - er en markant, ny, almen boligbebyggelse, der udfordrer den klassiske tanke om, hvad almene boliger er. Det bliver et hus, der indtænker fællesskabet i alle skalatrin. Samtidig har Boligkontoret Århus ønsket en høj bokvalitet i de 89 nye boliger. Ikke kun veldisponerede familieboliger på få kvadratmeter til lav husleje, som man kender fra den almene sektor, men også mere utraditionelle boliger. Knudrisrækkerne får boliger med dobbelthøje rum, rækkehuse med egen have på toppen af bebyggelsen og penthouseboliger med kik til Aarhus Ø.

Boligkontoret Århus bruger ifølge deres bygge- og innovationschef Erik Frehr altid bygherrerådgivere på store projekter med nybyggeri og renovering: ”Når vi vælger en bygherrerådgiver som fx NIRAS på dette projekt, handler det om at få opgaven defineret grundigt fra start. Ved at lave den rette programmering sikrer vi, at vi efterfølgende får den rette kvalitet i projektet.”

I Knudrisgade - Aarhus er byggeriet af byens højeste boligbyggeri i træ stadig i fuld sving.

Bygherrerådgiveren sørger for mest mulig kvalitet og bæredygtighed for anlægssummen

Da projektchef i NIRAS Jakob Lind Pedersen havde de indledende møder med Boligkontoret Aarhus, handlede det netop om at lave udbudsmateriale og byggeprogram hvor udvælgelseskriterier som bæredygtighed og genanvendelse lå højt. ”Vi kunne med det samme mærke, at Boligkontoret Århus virkelig ville bæredygtighed. Vores rolle som bygherrerådgiver er derfor, at sørge for at Boligkontoret Århus får mest mulig kvalitet og bæredygtighed for anlægssummen.” forklarer Jakob Lind Pedersen.

Erik Frehr fortæller også, at boligkontoret Århus startede ud med et ønske om et bæredygtigt DGNB boligbyggeri hvor man i videst mulig omfang, genanvendte materialer fra den tidligere folkeregister bygning der lå på grunden: ”Vi havde også et ønske om at den eksisterende bygning blev Upcyclet i videst mulig omfang og er i samarbejde med NIRAS og de andre involverede parter er vi endt med et træbyggeri med upcyclings elementer”.

Det kommende gårdmiljø ved træhuset i Knudrisgade. Visualisering: KANT arkitekter

Genbruger folkeregisterets CO2 syndere

På grunden har der i de sidste 100 år ligget så forskellige ting som stalde, værksted, fabrik,  folkeregisteret, kontorer og ungdomskulturhus. Der har været revet ned og bygget op et utal af gange. Projektet har genanvendt de største CO2 syndere fra folkeregisterbygningen således at aluminiumsloftsplader og vinduer indgår som en del af de nye boligers facadeudtryk – en helt synlig bæredygtighedsstrategi.

De forskellige boliger byder på forskellige konstruktionsformer. De første bygges i træ som en hybridkonstruktion, hvor den bærende konstruktion primært består af træ. Der bruges limtræ på søjler og dæk, mens bjælker af stål og et lag beton ovenpå trædækket er med til at styrke konstruktionen. Den første bygning er lukket af med kassetter, og facaden beklædt med blandt andet træpaneler og de aluminiumslofter, som er genbrugt. En anden bygning byder på endnu mere træ i den bærende konstruktion, da man her tager flere CLT elementer i brug.

Projektet genanvender materialer fra den tidligere folkeregisterbygning der lå på grunden.