Projekt

Den smukke cykelbro Lille Langebro forbinder det historiske København

Lille Langebro 2 002

En ny cykel- og gangbro over Københavns inderhavn forbinder historiske dele af hovedstaden. NIRAS har projekteret den smukke bro, der har op til 10.500 brugere dagligt.

26. august, 2019
  • SDG: #11
  • Sektor: Infrastruktur
  • Lande: Danmark
  • Donor: BuroHappold Engineering, WilkinsonEyre Architects, Urban Agency Aps, Eadon Consulting Ltd., Speirs + Major LLP
  • Klient: Københavns kommune

Broer skaber liv. Det ved man i København, der har etableret flere broer langs kanalerne og over inderhavnen. Nu har  københavnerne fået endnu en smuk bro, der aflaster den trafikerede Langebro og forbinder historiske bydele.

Den nye cykel- og gangbro løber mellem Vester Voldgade og Langebrogade på Christianshavn. Broen er placeret lige nord for Langebro, der i gamle dage blev brugt til at flytte soldater mellem fæstningerne.

Ambitionen med den nye bro er at skabe flere muligheder for byliv og rekreation for københavnerne samt endnu en vigtig forbindelse over havnen. Overordnet er broen et led i ambitionen om at udvikle København som en grøn og bæredygtig by ved vandet i verdens bedste cykelby.

Drejebroen er en gave fra Realdania og designet af Wilkinson Eyre Architects. Man vurderer, at den nye cykel- og gangbro vil få 6.000-10.500 daglige brugere.

For NIRAS har opgaven omfattet projektering af broen, der har to oplukkelige fag. Broens frihøjde er 5,4 meter over en fri bredde ved lukket bro på 20 meter. Den fri gennemsejlingsbredde ved åbning er 35 meter, og broens hældning for gående trafik er 45 promille.

Den største udfordring har været at indpasse brokonstruktionen til en bydel med mange historiske bygninger

Mange historiske bygninger

Den største udfordring var at indpasse brokonstruktionen til en bydel med mange historiske bygninger. En anden teknisk udfordring for NIRAS’ ingeniører var at optimere den oplukkelige del af broen på en måde, så fremtidige driftsomkostninger minimeres for ejeren, der er Københavns Kommune.

NIRAS modulerede underbygningen af broen i 3D og efterfølgende statisk eftervist i FEM-programmet LUSAS. NIRAS stod for myndighedskontakt, herunder kontakt til havnemyndigheder, ledningsejere, Københavns Kommune mv.

Ud over projekteringen af broen var NIRAS ansvarlig for at udarbejde det skriftlige udbudsmateriale for den samlede opgave. NIRAS gennemførte desuden tilbudsprojektering og udarbejdet udbudsmaterialet.

Broen blev officielt indviet den 14. august 2019 ved et festligt arrangement, hvor alle byens borgere var inviteret. 

  • Den nye bro skal aflaste Langebro, der i dag bruges af cirka 35.000 cyklister på hverdage
  • Mellem 6.000 og 10.500 brugere forventes at bruge den nye bro dagligt
  • København har ca. 359 km cykelstier og cykelbaner
  • Der er 650.000 cykler i København
  • Hver dag bliver der cyklet 1,27 mio. km i København

Kilde: Realdania og Københavns Kommune

Bredt hold bag ny bro

  • Realdania Byg står for at opføre broen. Københavns Kommune vil stå for den efterfølgende drift og vedligeholdelse.
  • Ud over NIRAS er BuroHappold Engineering, WilkinsonEyre Architects, Urban Agency Aps, Eadon Consulting Ltd., Speirs + Major LLP med i projektet.
  • NIRAS står bl.a. for assisterende projektledelse, geoteknik, fundering, ledeværker, omfattende spunsarbejder omkring brounderstøtninger, konstruktioner for bærende underbygning, trafikforanstaltninger under udførelsen, udarbejdelse af udbudsmateriale, kontakt til myndigheder, arbejdsmiljøkoordinering, trafik, støj og vibrationer samt ledninger og kabler

Vil du vide mere?

Thomas Ravn Møller

Thomas Ravn Møller

Fagleder

Allerød, Denmark

+45 4810 4613

Se også: