Projekt
Sydlejren, et tidligere militærområde i Værløse, er blevet omdannet til et attraktivt boligområde. NIRAS var ingeniørrådgiver på byggemodningen, hvor høj biodiversitet og rekreative omgivelser var i fokus.
- SDG: #11, #15
- Sektor: Byggeri, Vand
- Lande: Danmark
- Klient: Furesø Kommune, Freja Ejendomme
De historiske hangarer og kilometervis af landingsbane sætter et tydeligt præg på det enestående bolig- og erhvervsområde, som er vokset frem på den tidligere Flyvestation Værløse. Det ca. 75 hektar store område – Sydlejren – vil i fremtiden rumme 430 nye boliger, som ligger midt i et stykke storslået natur med sin helt egen identitet.
Med Forsvarsforliget i 2004 blev det besluttet, at Flyvestation Værløse skulle nedlægges som militært område, og i 2008 forlod Forsvaret området. Nu har bygherre Freja Ejendomme A/S i samarbejde med Furesø Kommune udviklet den nye bydel, som forventes at blive en destination for frilufts- og naturinteresserede folk fra hele hovedstadsområdet.
Se videoen fra projektområdet
Komplekst projekt med mange grænseflader
NIRAS var ingeniørrådgiver for den gennemgribende byggemodning af Sydlejren på den gamle flyvestation. Her rådgav vi om infrastruktur og miljø. Opgaver har været:
- Etablering af veje, stier og en vejbærende bro inkl. belysning
- Lokal afledning af regnvand (LAR)
- Klimatilpasning og vandmiljø
- Afværge af forurening
- Forsyninger
- Jordhåndtering
- Nedrivning
Der har udover de forskellige private developere været et væld af aktører og interessenter i området, som har samarbejdet om projektet – herunder fem landskabsarkitekter, fire rådgivningsfirmaer og tilhørende entreprenører, to kommuner, Region Hovedstaden, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Forsvaret samt en håndfuld lokale natur- og kulturinteresserede foreninger.
De mange aktører gør omdannelsen af Sydlejren til et studie i tværgående løsninger, hvor mange fagligheder har bidraget til at balancere de mange forskellige interessenters krav og ønsker til den nye bydel.
Sådan siger partnerne:
"Jeg er særlig tilfreds med, at det er lykkedes at bibeholde stemningen fra den gamle flyvestation, som har en lang og stolt tradition. For eksempel har vi bevaret en stor del af de eksisterende bygninger, hvilket er med til at holde fast i stedets historie. Det har vi opnået blandt andet, fordi vi har haft et meget tæt samarbejde med borgerne i området – de har banket på, og vi har lukket dem ind i projektet. Det er jeg stolt af lykkedes."
- Rune Christiansen, projektleder i Freja Ejendomme
"Naturstyrelsen har som grundejer af de grønne områder på flyvestationen – og som nabo til Sydlejren – haft et godt samarbejde med Freja Ejendomme og NIRAS om at modtage renset regnvand fra LAR-projekterne i Sydlejren. Modtagelsen af det rene regnvand er med til at skabe mere natur, våde områder og mere diversitet på Naturstyrelsens åbne, grønne naturareal – samtidig med LAR-anlæggene løser en samfundsopgave hos Freja. Det har været væsentligt for Naturstyrelsen, at modtagelsen af regnvandet har været en gevinst for området og tilført arealet flere naturværdier, og at anlæggene har været så naturlige som muligt."
- Charlotte Mølgaard, specialkonsulent i Naturstyrelsen
"Det har været ekstremt spændende at være med til at udvikle området. Blandt andet har det været udfordrende for os som entreprenør at anlægge søerne i tilslutning til LAR-anlæggene i den skala, som der er tale om her. Men det er fantastisk at se, hvordan naturen reagerer og tager søerne til sig,"
- siger Janus Ælgord Olesen, som er formand i Arkil, der har udført hele den overordnede byggemodning af området.
Hydrolog Christian Mathias Rundblad, NIRAS, ved et af vådbassinerne i det naturskønne område på Flyvestation Værløse.
Vil du vide mere?
Christian Mathias Rundblad
Cand. Scient. Hydrolog/Hydrogeolog, Seniorfagleder
Allerød, Denmark