Projekt
Storstilede tunnelprojekter i København med NIRAS som rådgiver
NIRAS står i spidsen for at løse komplicerede skybrudsprojekter i forbindekse med to 'motorveje til regnvand' i Københavns undergrund.
12. december, 2017
- Sektor: Vand, Infrastruktur
- Lande: Danmark
NIRAS er rådgiver på to nye skybrudstunneler i Københavns undergrund, som Hofor og Frederiksberg Kloak står bag. De storstilede projekter går ud på at bore to uafhængige tunneler gennem den kalkholdige undergrund under Valby og fra Vesterbro til Kalvebod Brygge.
Tunnelerne vil koste henholdsvis 300 mio. kroner og 320 mio. kroner at konstruere, og hovedformålet er at ruste byen til sjældne hændelser med ekstremregn – det vil sige skybrud, hvor der falder 15 millimeter regn eller mere i løbet af en halv time. Samtidig vil de to tunneler også blive brugt som klimatilpasning til at håndtere øgede mængder hverdagsregn. Det fortæller projektchef fra HOFOR Morten Elton Jensen.
”Ved at konstruere denne slags ’motorveje til vand’ slår vi to fluer med et smæk. Vi er nødt til at gøre noget ved ekstremregnen – det er tunnelernes hovedformål. Men de kan også bruges til de øgede mængder normal regn, og dermed sikrer vi, at kloaknettet er robust nok til fremtiden,” siger Morten Elton Jensen.
2.860 meter tunnel
De to tunneler bliver op til tre meter i diameter og skal bores i en dybde fra 12-20 meter under havets overflade – ligesom man også gør med metroen. Den ene, Kalvebod Brygge Skybrudstunnel, skal strække sig over 1.360 meter fra hjørnet af Vodroffsvej og Gl. Kongevej, under Det Ny Teater, Kødbyen og ender ved en pumpestation på Kalvebod Brygge. Valby skybrudstunnel vil løbe fra det nye Grønttorv til den gamle gastårns-grund, som HOFOR har i Valbyparken – en strækning på 1.500 meter.
”Vi regner med, at det i fremtiden vil komme til at regne 30 procent mere. Derfor bliver der brug for at afkoble 30 procent af overfladevandet, der falder på gader og stræder. I stedet for at udvide kloakkernes kapacitet tænker vi anderledes og leder vandet ned i skybrudstunneler,” siger Lene Nørgård Rasmussen, som er HOFORs projektleder for begge skybrudstunneler.
Klimatilpasning i København
- Klimatilpasning kom for alvor på dagsordenen i København med det enorme skybrud, som fandt sted lørdag den 2. juli 2011. Ved Botanisk Have midt i København blev der her målt 135,4 mm regn – det var den største døgnmængde, der er målt i Danmark i 57 år.
- Det affødte skybruds-konkretiseringsplanen for København, som omfatter klimasikring for 11 mia. kroner. Heraf er 2,6 mia. kroner specifikke HOFOR-projekter.
- Skybrud er en ekstrem hændelse, der kan true hele bydele med pludselig oversvømmelse. Mens klimatilpasning er løsninger til øgede mængder ’normal’ hverdagsregn i kraft af klimaforandringer.
- København har aktuelt over 300 skybrudsprojekter.
Motorveje til vand
- Skybrudstunneler leder vandet fra de lave områder i byen og ud i havet. De er komplekse at bygge, fordi de løber under veje, bygninger, jernbaner – og i de aktuelle projekter også krydser metroen.
- De to nye skybrudstunneler skal bores. Tunnel-boremaskinerne virker ved hjælp af trykluft.
- Via dybe skakter nedsænkes tunnelrøret i moduler, der derefter presses gennem hullet, som boremaskinen har lavet.
- Tunnelerne bores dybt nede i undergrundens kalklag, fordi det er et stabilt materiale at arbejde i.
- Bygherrer: HOFOR og Frederiksberg Kloak A/S
- Rådgiverteamet består af NIRAS med underrådgiverne GEO, Babendererde Engineers (Tyskland) og CH2M (England).
Svære, tekniske udfordringer
Selvom de to skybrudstunneler måske lyder som nogenlunde ens projekter, er der en verden til forskel. Projektleder Lene Nørgaard Rasmussen fortæller, at mens HOFOR end ikke regner med, at beboerne i Valby vil opdage, at tunnelen bliver konstrueret i undergrunden, så bliver Kalvebod Brygge Skybrudstunnel derimod en særdeles krævende anlægsteknisk opgave.
”På Kalvebod Brygge Skybrudstunnel får vi nogle meget svære, tekniske udfordringer. Under Halmtorvet og Kødbyen skal vi krydse den nye metro cityring samtidig med, at vi på det sted er oppe over de stabile kalklag i undergrunden. Der er ikke meget plads. Vi skal arbejde i forurenet jord under Kødbyens bygninger, og samtidig skal vi genere byen mindst muligt,” fortæller Lene Nørgård Rasmussen.
Tilmed skal der til Kalvebod Brygge Skybrudstunnel bygges en midlertidig tunnelskakt i havnen med sekantpæle. Derfor bliver Kalvebod Brygge-projektet synligt i bybilledet over en årrække modsat Valbytunnelen, som ikke forventes at vække opsigt, da der er langt til naboer og god plads, lyder vurderingen.
Internationalt rådgiverhold
Til opgaven er der samlet danske og internationale kompetencer og partnere i et særdeles stærkt hold. Bygherrerne, som er HOFOR og Frederiksberg Kloak A/S, har hyret NIRAS som rådgiver. NIRAS har sammensat et internationalt rådgiverhold, hvor eksperter fra danske GEO og tunnelspecialister fra Tyskland og England sammen med NIRAS skal løfte det komplicerede projekt.
”NIRAS er en meget lyttende rådgiver, som er god til at forstå bygherren og bygherrens ønsker. Det er en meget stor kvalitet. På dette projekt er der tilmed sammensat et hold med udenlandske specialister og en dansk underrådgiver. I vores optik er det det helt rigtige team til netop denne opgave,” siger Morten Elton Jensen fra HOFOR.
Damhusledningen blev en murbrækker
I NIRAS er klimatilpasning et område, der har udviklet sig enormt inde for de seneste 5-7 år. Sammenlignet med dengang beskæftiger NIRAS i dag dobbelt så mange ingeniører og specialister inden for klimatilpasning og afløbssystemer.
Som rådgiver er NIRAS med helt i front på de kreative projekter på kanten af byen – eksempelvis Ringsted og Sillebro Ådal samt Karlstrup Mose. Men det gælder også for den urbane klimatilpasning over jorden – eksempelvis Godsbanen i Aalborg og Lindevangsparken på Frederiksberg – såvel som i undergrunden, som det er tilfældet med de to nye skybrudstunneler og inden da Damhusledningen i København, Kildeskovsrenden i Gentofte og Strandvejsområdet i Hellerup, fortæller Jens Brandt Bering, forretningschef i NIRAS Vand og Forsyning.
”Når vi taler om den urbane klimatilpasning, har vores succesfulde samarbejde med HOFOR om Damhusledningen været en murbrækker for NIRAS. I kraft af den 3,4 km lange skybrudstunnel i Vigerslevparken har vi fået værdifuld erfaring, som har gjort, at vi siden har vundet flere og større projekter inden for urban klimatilpasning – det er eskaleret for os på den gode måde,” siger Jens Brandt Bering.
Vil du vide mere?
