Projekt
Kunstigt åndedræt skal bekæmpe forurening fra deponeret affald
Nyt udviklingsprojekt skal undersøge og introducere en metode, hvor man blæser luft ned i gammelt affald for at nedbryde det hurtigere. Målet er at nedbringe klima- og miljøpåvirkningen fra affaldet, som ellers potentielt kan forurene omgivelserne i over 100 år.
21. april, 2023
- SDG: #6, #12, #13
- Sektor: Miljø
- Lande: Danmark
- Klient: AV Miljø
I samarbejde med AV Miljø og DTU skal NIRAS demonstrere og vurdere metoden “Landfill Aeration” – beluftning/iltning af affaldsdeponier (lossepladser), baseret på både laboratoriearbejde hos DTU og et større feltforsøg på affaldsdeponiet AV Miljø på Avedøre Holme i Hvidovre.
Når regnvand siver ned gennem deponeret affald og en række miljøfremmede stoffer opløses i regnvandet opstår der perkolat. Udledes perkolatet urenset i miljøet, kan det medføre forurening af omgivelserne. Ved Landfill Aeration blæser man atmosfærisk luft ned i det deponerede affald for at nedbryde det hurtigere og herved permanent nedbringe affaldets klima- og miljøpåvirkning.
Sådan fungerer metoden
Forsøget går i al sin enkelthed ud på at tilføre luft til affaldet i deponiet på Avedøre Holme. På en af AV Miljøs deponeringsenheder er der lavet 15 boringer og opstillet en stor container med luftkompressor og ventiler, der via boringerne blæser luft ned i det deponerede affald.
Hvis forsøget går, som man håber, ændres de mikrobakterielle forhold, så deponiet udleder mindre metan, giver mindre forurenet perkolat og accelererer nedbrydningen af problematiske kvælstofforbindelser som fx ammonium. Samtidig kan det afkorte efterbehandlingstiden, som er den tid, der går fra, at lossepladsen er fyldt op til, at den ikke længere udgør en uacceptabel klima- og miljøpåvirkning.
Hvad er perkolat?
Perkolat er i miljøsammenhæng regnvand, der er sivet gennem deponeret affald. Under passagen opløses stoffer fra affaldet, så perkolatet bliver forurenet. Perkolat fra lossepladser med husholdningsaffald indeholder høje koncentrationer af biologisk nedbrydeligt organisk stof og ammonium. På godkendte deponeringsanlæg skal perkolatet opsamles og behandles for at forhindre en forurening af jord, grundvand og nærliggende overfladevand.
Første gang i storskala på dansk jord
Landfill Aeration er bredt anerkendt og anvendt i udlandet, men endnu ikke i Danmark. Civilingeniør i NIRAS, Lotte Fjelsted, har en ph.d. i miljøteknologi og arbejder især med gasemissioner og andre miljøpåvirkninger fra deponier.
Lotte er en af initiativtagerne bag projektet og glæder sig til at få afprøvet denne metode i storskala i Danmark.
Der er ikke nogen, der har afprøvet metoden på en hel deponeringsenhed i Danmark. Men vi håber på at få beviser for, at denne metode med fordel kan implementeres på flere andre deponier i Danmark.
Lotte Fjelsted, civilingeniør og ph.d. i miljøteknologi, NIRAS
Et samarbejde med DTU Sustain
Metoden er i sin grundessens helt enkel, da man blot fremmer den naturlige nedbrydning af det deponerede organiske affald. Den svære del består i at tilpasse metoden til de danske deponier samt dokumentere og kvantificere, hvor godt metoden virker.
”For at sikre den rigtige forskningsvinkel, er vi glade for at lave dette projekt i samarbejde med DTU Sustain. Med deres viden, ressourcer og data og vores ekspertise indenfor deponier og miljø, kan vi sikre, at dette udviklingsprojekt kan bidrage med viden, der gavner mange flere af de danske affaldsdeponier,” fortæller Lotte Fjelsted om det nye projekt. Håbet er at få bevist, at Landfill Aeration både er miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt at gennemføre på flere af vores danske deponier.
Stort potentiale for metoden i Danmark
I slutningen af marts 2023 blev den første luft pustet ned i AV Miljøs store, moderne affaldsdeponi på Avedøre Holme. Lige nu arbejder folkene bag projektet på at finjustere anlægget, der forventes at komme i fuld drift i slutningen af april. Her kommer feltforsøget til at køre på en del af deponiet i minimum to år. Hvis metoden viser sig at virke på dette danske deponi, så er der nok at tage fat i.
I dag deponeres der heldigvis langt mindre mængder affald end tidligere, men de gamle lossepladser spøger stadig i forhold til klima og miljø. Derfor er det stadig relevant at udvikle nye metoder, der kan mindske udledningen af gas-emissioner og perkolat, som disse deponier udleder i langt flere år, end hvad man tidligere regnede med. En af udfordringerne er deres udledning af ammonium gennem perkolatet. Det kan nemlig tage rigtig lang tid, før ammonium-niveauet kommer ned på et acceptabelt leje.
Ifølge Miljøstyrelsen er der ca. 200 lossepladser/affaldsdeponier, etableret efter 1974. På mange af disse deponier kan Landfill Aeration metoden vise sig at være velegnet, til at nedbringe affaldets klima- og miljøpåvirkning.
De første resultater af storskala-projektet forventes at være klar om et års tid.
Den mere videnskabelige forklaring på processen ved Landfill Areation
Affaldet i deponierne nedbrydes under normale omstændigheder under anaerobe (iltfrie) forhold. Organisk affald, som nedbrydes under anaerobe forhold, danner deponigas, som består af metan og kuldioxid (CO2). Kuldioxiden i deponigassen regnes som klimaneutral, da den kommer fra en biologisk proces, mens metanen betragtes som en kraftig klimagas - 28 gange kraftigere end CO2 – og derfor betragtes metan ikke som klimaneutral, selvom den også kommer fra en biologisk proces. Samtidig udgør metan også en brand- og eksplosionsrisiko.
Nedbrydningen af kvælstofholdigt affald danner bl.a. ammonium, som udvaskes fra deponiet i perkolatet. Ammonium omdannes til nitrat og kan udgøre et problem, fordi det bidrager til næringsstofbelastningen i recipienterne. Ammoniumindholdet i perkolatet er en af de komponenter, der er med til at definere, hvornår efterbehandlingen af deponiet kan stoppe.
Landfill Aeration resulterer i et skift i nedbrydningsforholdene fra anaerobe til aerobe (iltrige). Ved aerob nedbrydning dannes der ikke deponigas og nedbrydningen er hurtigere end anaerob nedbrydning. Dermed stabiliseres affaldet i et højere tempo, hvilket i sidste ende vil afslutte efterbehandlingen af deponiet tidligere.
Vil du vide mere så kontakt:
