Projekt
NIRAS hjælper Sund & Bælt med at blive klar til CSRD-krav
På direktionsgangene i danske virksomheder kan et nyt EU-direktiv skabe udfordringer, men der er også muligheder at finde. CSRD – Corporate Sustainability Reporting Directive – kræver fra 2025, at større virksomheder skal rapportere om bæredygtighed efter særlige standarder. NIRAS hjælper sine kunder med at forstå og imødekomme kravene til den obligatoriske bæredygtighedsrapportering. En af disse kunder er Sund & Bælt.
5. februar, 2025
- Sektor: Miljø
- Lande: Danmark
Hos Sund & Bælt, der via sine datterselskaber blandt andet står for driften af Storebæltsbroen og bygger den kommende Femern-forbindelse, har man allerede en vis erfaring med klimaregnskaber. Men virksomheden havde brug for ekstra bistand til at imødekomme de nye europæiske krav til bæredygtighedsrapportering.
Derfor har NIRAS kortlagt virksomhedens klimaregnskab og desuden udarbejdet en beregningsmodel, der automatisk kan beregne og opsætte klimaudledninger til brug i CSRD-rapportering. Det fortæller Cecilie Marie Raagaard Hansen, der er projektleder i NIRAS.
”Samarbejdet med Sund & Bælt har været lærerigt for begge parter. De har fået overblik over deres klimaregnskab og hjælp til at udarbejde dette til brug i CSRD-rapportering fremadrettet. Samtidig har vi fået mulighed for at få hands-on-erfaring med udarbejdelse af klimaregnskaber til CSRD-rapportering, som er nyt farvand for alle,” siger hun.
”Vi kender ikke til alle organisationens biler eller energikilder, men gennem tæt dialog og løbende afklaring sikrede vi en solid dækning af deres udledninger.”
Cecilie Marie Raagaard Hansen, projektleder, NIRAS
Tæt samarbejde førte til praktisk guide
Sund & Bælt har tidligere selv stået for udarbejdelsen af deres klimaregnskab, men de nye skærpede krav, herunder revisorgodkendelse, medførte behov for ekstern bistand. For at imødekomme disse krav blev opgaven indledt med en grundig gennemgang af eksisterende data og praksisser for at sikre, at fundamentet for rapporteringen var i orden.
Ifølge Cecilie Marie Raagaard Hansen var en af de væsentlige udfordringer at vurdere, om alle nødvendige data var inkluderet: ”Vi kender ikke til alle organisationens biler eller energikilder, men gennem tæt dialog og løbende afklaring sikrede vi en solid dækning af deres udledninger.”
En vigtig del af projektet var at skabe en detaljeret regnskabspraksis, som kunne indgå direkte i CSRD-rapporteringen. Derudover blev der udarbejdet et omfattende metodenotat, der gjorde det muligt for Sund & Bælt at arbejde videre internt uden afhængighed af enkeltpersoner. ”Notatet blev skabt som en praktisk guide, så de kunne fortsætte arbejdet uden besvær, selv hvis nøglemedarbejdere skiftede rolle,” forklarer Cecilie Marie Raagaard Hansen.
Scope 3-udledninger må ikke forklejnes
En anden central teknisk leverance var udviklingen af en Excel-baseret model, der kunne automatisere beregninger for scope 1 og 2, som henholdsvis er en virksomheds egne direkte udledninger og en virksomheds indirekte udledninger fra forbruget af kollektivt forsynet energi, eksempelvis fra produktionen af tilkøbt fjernvarme eller elektricitet. Ved hjælp af denne Excel-model kunne resultaterne fra beregningerne bruges direkte i CSRD-rapporteringen.
Denne model sikrer, at energidata kan opdateres årligt med minimal arbejdsbyrde og stadig bevarer en høj grad af konsistens i rapporteringen.
Men Cecilie Marie Raagaard Hansen fremhæver udfordringerne med scope 3-udledninger, som ofte repræsenterer den største del af virksomhedernes klimaaftryk.
”Her ligger en stor udfordring i at indhente data fra leverandørkæden og sikre, at disse omfattende udledninger bliver retvisende,” påpeger hun. ”Det er en kæphest for mig, fordi scope 3 faktisk udgør hovedparten af udledningerne, men det er ofte her, der mangler fokus.”
Et andet redskab, som projektlederen og hendes kompetente kolleger har gjort brug af, er væsentlighedsanalyser, der belyser de mest relevante punkter i CSRD-rapporteringen.
Ifølge Cecilie Marie Raagaard Hansen er CSRD ikke blot en compliance-øvelse, men en mulighed for virksomheder til at genbesøge deres bæredygtighedsstrategi og styrke deres arbejde med klimaaftryk. Tager man arbejdet alvorligt, kan det gå hen og blive en del af en strategisk indsats, der kan fremhæve en velvilje til at tage klimaudfordringerne seriøst.
”Det er en kæphest for mig, fordi scope 3 faktisk udgør hovedparten af udledningerne, men det er ofte her, der mangler fokus.”
Cecilie Marie Raagaard Hansen, projektleder, NIRAS
Kommende forenkling af reglerne for bæredygtighedsrapportering
Danske virksomheder skal være ekstra opmærksomme på reglerne for bæredygtighedsrapportering i denne tid. EU-Kommissionen har nemlig varslet en forenkling af reglerne i form af et såkaldt ”Omnibusforslag”, som ventes at blive offentliggjort i slutningen af februar, og som efter alt at dømme kommer til at omfatte CSRD-direktivet og EU Taksonomien. Det konkrete indhold af forenklingerne er ikke kendt.
Vil du vide mere?
