Projekt
Nye vanddisponeringsplaner forbedrer kommuneplanrammerne i Aalborg

Projekt
For Aalborg Kommune har NIRAS udarbejdet vanddisponeringsplaner for et større område i Vestbyen og Mølholm. Resultatet er et mere detaljeret grundlag for udvikling af såvel eksisterende som ny by baseret på bedre data, som giver præcise rammer i kommuneplanen.
Aalborg Kommune havde behov for at revidere kommuneplansrammerne som del af en byudviklingsplan for et større område med eksisterende by i det vestlige Aalborg, hvor kommunen på forhånd havde en forventning om, at der kunne være udfordringer med vandet.
NIRAS har derfor udarbejdet en overordnet vanddisponeringsplan, som leveres i hhv. en rapportdel og en digital levering, og det har været et vigtigt parameter i opgaven, at rapporten kan bruges i kommunens fremtidige formidling. Sara Bugge Ploug, som er udviklingschef i NIRAS, og projektleder på projektet i Aalborg forklarer:
"Alle vores konklusioner bygger på faglige data, som er beskrevet i en teknisk rapport, men vi har gjort meget ud af også at levere en rapport, som beskriver alle elementer i planen, så de giver mening for ikke-fagpersoner. Formidlingen af resultaterne er helt essentiel som værktøj i kommunens videre arbejde, og vi har derfor også tænkt planafdelingens målgrupper ind i udarbejdelsen af rapporten. Den skal kunne læses og forstås af alle.”
Udover rapportdelen, indeholder projektet også en digital levering, som er et dynamisk planlægningsgrundlag samt forslag til koter på havnefronten.
”Vi har helt konkret kunnet lave bedre bestemmelser i vores kommuneplanrammer. F.eks. har vi skrevet ind, at der ikke må være kælder i et område med højtstående grundvand og fået indføjet realistiske minimumkoter i de områder, som ligger ud mod fjorden.”
Loa Dahl, byplanlægger i Aalborg Kommune.
”Vi havde ikke et konkret projekt for området, sådan som det ofte er tilfældet, når man får lavet en vandhåndteringsplan” forklarer Loa Dahl, byplanlægger hos Aalborg Kommune.
”Men vi havde behov for at revidere vores kommuneplanrammer og se på fremtidige muligheder for byudvikling. Her synes vi ikke, at det grundlag vi havde, var godt nok. Vi manglede f. eks. både data på grundvandet og et overblik over strømningsveje.”
Det råder den nye vanddisponeringsplan bod på, og Loa peger særligt på tre fordele, som Aalborg Kommune har fået ud af projektet:
Hos NIRAS oplever vi en øget interesse for at lave planer for vandet, som dækker et større område, og det giver rigtig godt mening fortæller Sara:
”Det nye er, at vi ikke forholder os til et konkret byudviklingsprojekt, som har behov for vandhåndtering. I stedet vender vi processen om, og forholder os til vandet først, så de rammer vi får, giver de bedste forudsætninger for byudvikling. Man kan sige, at vanddisponeringsplanerne giver bedre betingelser for at lave realisérbare lokalplaner.”
En anden fordel er, at vandhåndteringen bliver mere sammenhængende. De dage, hvor man kun skulle forholde sig til vandet på egen matrikel er forbi, dertil er udfordringerne for mange og behovet for holistiske løsninger for stort.
”Det er også vigtigt, at vi siger højt, hvor der ikke bør udvikles ny by og hvor eksisterende by potentielt i fremtiden skal omdannes til andet formål. Både fordi der skal gøres plads til vandet, men også fordi fremtidens vandudfordringer vil skabe hyppige skader og dermed ikke robuste boliger,” slutter Sara.
”Med en vanddisponeringsplan får kommunen et værktøj til at komme på forkant med vandproblematikkerne, når de skal byudvikle.”
Sara Bugge Ploug, NIRAS