Projekt

Ph.d.-projekt skal guide byggesektoren mod absolut bæredygtighed

Sustainable Building Sector

Byggesektoren har et enormt potentiale for at reducere sit miljømæssige fodaftryk. Et ph.d.-projekt skal give sektoren værktøjer til at kvantificere og dokumentere bæredygtighed og samtidig hjælpe til at realisere FN’s verdensmål.

6. august, 2020
  • SDG: #3, #4, #5
  • Sektor: Byggeri
  • Lande: Danmark
  • Værdi: USD 2,1 millioner (Ca. EUR 1,8 millioner)
  • Tid: Oktober 2015–Juli2018

Byggesektoren står til regnskab for intet mindre end 39 % af den globale energirelaterede CO2-udledning, som påvist af FN’s klimarapport fra 2018. Denne andel inkluderer alt fra produktion af byggematerialer og selve opførelsen af byggerier til energiforbruget i løbet af bygningens levetid og nedrivning.

Der er dermed et stort potentiale for forbedringer henover et byggeprojekts levetid.

Sektoren står dog med den udfordring, at det er vanskeligt at måle bæredygtighed på en måde, der guider beslutninger og driver effektive løsninger.

Civilingeniør og ph.d.-studerende, Mia Heide, er i samarbejde med NIRAS og DTU på en mission for at løse denne udfordring.

Målet er at udvikle en operationel metode til at vurdere bæredygtighed i forskellige brancher, både i forhold til FN’s verdensmål og i forhold til absolutte bæredygtighedsmål. Derudover sigter projektet, at identificere ledestjerner i den danske byggesektor.

Mia Heide Cropped

Absolut bæredygtighed

Absolut bæredygtighed fastlægger bæredygtighedsniveauet af et produkt ved at relatere det miljømæssige fodaftryk af produktet til den bærende kapacitet af kloden.

Det betyder, at hvert produkt hæfter for en given andel af det fulde ”klimabudget”, som kloden kan holde til.

”Klimabudgettet” er defineret af planetens grænser, som, hvis de overskrides, kan lede til enorme og permanente klimaforandringer.

Relativ bæredygtighed derimod sammenligner to lignende produkter og indikerer, hvilket produkt der er mest bæredygtigt. Det fortæller dermed ikke noget om, hvor bæredygtige produkterne egentlig er.

For eksempel vil en relativ reduktion af CO2-udledningen af en produktion på 10 % være en klar forbedring, men det udelukker ikke, at produktet i sig selv måske er skadeligt for miljøet.

De primære forskningsaktiviteter på ph.d.-projektet består af at udvikle metoder til at allokere et safe operating space (SOS) for et givent projekt og fastlægge tærskler for bæredygtighed baseret på planetens grænser i forhold til SDG’erne.

Bæredygtighed på tværs af livsfaser

For at reducere klimapåvirkningen af byggesektoren er det essentielt at kigge på den fulde levetid af byggerier.

Det inkluderer alle processer i de forskellige faser af et byggeris livscyklus; udvindingen af råmaterialer, produktion, konstruktion, operation/brug, og nedrivning samt affaldshåndtering efter byggeriet er væk.

Mål: et bæredygtighedsværktøj til byggesektoren

Med disse generiske fundamentale principper vil projektet bruge den danske byggesektor som case til at udvikle, teste og demonstrere SDG-vurderingsmetoden, som vil være den første af sin slags.

Projektet sigter mod at give de involverede interessenter i byggeprojekter et værktøj til at kvantificere og dokumentere bæredygtighed i en absolut kontekst ift. SDG’erne i løbet af en bygnings livscyklus.

Det vil gøre dem i stand til at benytte kvantitativ ”SDG-tænkning” som del af deres strategiske planlægning på vej mod at understøtte SDG’erne og undgå at overskride planetens grænser.

Endvidere vil projektet bidrage til at realisere politiske klima- og miljømål (fx 70  % CO2-reduktion).

I modsætning til farezonen er the safe operating space de grønne cirkler i midten, hvor vi stadig befinder os indenfor planetens grænser.

Vil du vide mere?

Mia Heide

Mia Heide

Civilingeniør, Ph.d.

Allerød, Denmark

+45 4299 9261

Se også: