Projekt

Power-to-X: Vi har kortlagt ’det glemte vand’ for Miljøstyrelsen

Milj NS 07784 2

I Danmark er en lang række PtX-anlæg på tegnebrættet. NIRAS har for Miljøstyrelsen undersøgt vandforsyningen til denne industri med fokus på rensning af det processpildevand, som bliver tilovers.

27. maj, 2024
  • Sektor: Vand, Energi
  • Lande: Danmark
  • Klient: Miljøstyrelsen

Den spirende industri Power-to-X og dens værdikæder kræver vand. Masser af ultrarent vand. Men vandproduktionen i fremtidens PtX-projekter vil også give anledning til store mængder processpildevand. Og hvordan skal myndighederne og industriens aktører forholde sig til dette såkaldte rejektvand?

Det har NIRAS undersøgt i et projekt for Miljøstyrelsen. Undersøgelsen har resulteret i en rapport, som blandt andet belyser, hvor man kan skaffe råvand til det store behov fra PtX-anlæg – mulighederne er fx opgradering af spildevand, grundvand, havvand og overfladevand – og hvordan man behandler det overskydende procesvand fra denne opgradering. Undersøgelsen har også givet mere viden om de teknologier, der er nødvendige i den avancerede vandbehandling samt de økonomiske omkostninger.

”Den her opgave er på sin vis den første af sin slags i Danmark. Power-to-X er en ny industri, hvor developere, forsyningsselskaber, myndigheder, rådgivere og teknologileverandører skal finde fodfæste og lægge sig fast på løsninger, selvom der er usikkerheder her i begyndelsen. Det er superspændende at være med til at opbygge viden og betræde ny grund,” siger Claus Nickelsen, som er NIRAS’ projektleder på opgaven.

”PtX-branchen skal beslutte, om de vil være en mulighed for det danske vandmiljø, eller om de vil gøre ondt værre. Der er virkelig noget at flytte her, alt efter hvilket mindset man vælger.”

Claus Nickelsen, chefkonsulent i NIRAS.

’Det glemte vand’

  • Power-to-X handler groft sagt om at producere syntetiske brændstoffer via elektrolyse.
  • Til processen skal bruges strøm fra vedvarende energikilder og masser af vand.
  • Men vandet skal være ultrarent – så rent at selv ikke vores normale drikkevand er rent nok.
  • Derfor er udfordringen om vand til PtX ofte blevet omtalt som ’Det glemte vand’.

Fem opsigtsvækkende observationer

Her er nogle af de interessante nedslagspunkter i rapporten, som altså giver nye perspektiver på udfordringen:

  • Produktionen af ultrarent vand resulterer i processpildevand, som indeholder stof-koncentrationer, der 5 – 7 gange højere end vandkilden
  • Ved udledning til vandløb og kystvande vil der være behov for rensning for miljøfarlige stoffer (MFS) – typisk metaller, men også PFAS
  • Der er en lille erfaring med rensning af denne type processpildevand. De rensetrin, som skal bringes i spil, kan være omfattende og teknisk komplicerede
  • Omkostningerne til rensningen af processpildevandet er væsentligt mindre end omkostningen til produktion af ultrarent vand
  • Anvendelse af renset spildevand som kilde til produktionen af ultrarent vand rummer muligheder for at forbedre det danske vandmiljø

”Vi står med et meget stort potentielt erhvervseventyr. Power-to-X kan blive den branche i Danmark, som får det største vandbehov overhovedet. Men branchen har nu et meget vigtigt valg at gøre: Vil man udover at producere syntetiske brændstoffer, som bidrager til grøn energiomstilling, også være en del af løsningen og bidrage til et renere vandmiljø i Danmark?,” siger Claus Nickelsen.

Nysgerrig?

Hvis du vil vide mere om rapporten, kan du finde den hos Miljøstyrelsen her.

Teknisk komplicerede rentvandsfabrikker

Det er hævet over enhver tvivl, at produktion af vand til Power-to-X og kortlægning af værdikæden for ”Det glemte vand” er højaktuelt. I foråret 2024 er der til eksempel ifølge Brintbranchen knapt 40 konkrete projekter om kommende PtX-anlæg i gang i Danmark – og brancheforeningen Brintbranchen opgør den tilhørende, forventede elektrolyseproduktionskapacitet herfra til at ramme ca. 23,5 GW i 2030.

Der skal vælges tekniske løsninger til vandbehandling for både små og store PtX-projekter. Nogle anlæg med et vandforbrug på få tusinde kubikmeter pr. år og andre med flere mio. kubikmeter pr. år. Kravene til rensning og dermed opbygningen af renseanlægget afhænger blandt andet af, om vandet skal til vandløb, kystvand, offentlig kloak eller nedsivning.

De første erfaring på området viser, at der findes renseteknologier til rensning af processpildevandet helt ned til Miljøkvalitetskriterierne. Vi har brug for at opbygge viden om renseteknologierne for at styrke designet og driften af renseanlæggene.

Projektets parter

  • Projektejer: Miljøstyrelsen
  • Projektleder: NIRAS

Særligt for de lidt større PtX-anlæg vil det være oplagt at anvende renset spildevand til produktion af ultrarent vand. Omkostningen er ikke væsentlig anderledes end for andre vandkilder – men der er ressource og ikke mindst vandmiljømæssige fordele.

Rapporten ’Rejektrensning - Rensning af processpildevand fra rentvandsfabrikker til PtX’ blev offentliggjort i maj måned 2024.

Vil du vide mere?

Claus Nickelsen

Claus Nickelsen

Chefkonsulent

Aarhus, Denmark

+45 8732 3355

Jens Brandt Bering

Jens Brandt Bering

Koncerndirektør

Allerød, Denmark

+45 2141 8303

Se også: