Projekt

Taiwan satser på havvindmøller

Offshore Wind Windmills At Sunset

Asiens første havvindmølleparker skal bygges i Taiwanstrædet og inden for få år være med til at forsyne østaten med grøn energi.

12. september, 2017
  • Sektor: Energi
  • Lande: Taiwan

Gennemtrængende vrælen fra scootere skaber lydkulissen i mange asiatiske storbyer, mens stanken fra totaktsmotorernes udstødning fylder luft og næsebor. Men i Taiwans hovedstad Taipei udskifter flere og flere indbyggere den larmende maskine med Teslaens svar på en scooter ­– den eldrevne Smartscooter, produceret af Taiwan-virksomheden Gogoro.

I fremtiden vil Smartscooternes batterier kunne genoplades med grøn energi fra havvindmøller, for netop nu går Taiwan forrest og opfører Asiens første havvindmølleparker i strædet mellem østaten og det kinesiske fastland.

Fra atomkraft til vind

I dag får Taiwans indbyggere strøm til lygtepæle og køkkenapparater fra kul og atomkraft – både uran og kul importeres til øen. Taiwan har hverken olie eller kul i undergrunden, men til gengæld blæser vinden utrætteligt i Taiwanstrædet. Om få år skal vinden få møllerne i de første rigtige havvindmølleparker til at snurre.

Fra atomkraft til vind

I dag får Taiwans indbyggere strøm til lygtepæle og køkkenapparater fra kul og atomkraft – både uran og kul importeres til øen. Taiwan har hverken olie eller kul i undergrunden, men til gengæld blæser vinden utrætteligt i Taiwanstrædet. Om få år skal vinden få møllerne i de første rigtige havvindmølleparker til at snurre.

NIRAS arbejder i et joint venture samarbejde med virksomheden Sinotech Engineering Consultant, LTD som bygherrerådgiver for det statsejede Taiwan Power Company, TPC, i forbindelse med den første park med 28 havvindmøller. NIRAS og Sinotech har sammen udviklet udbudsmaterialet med concept design – det vil sige det indledende design – og skal evaluere tilbud på den omfattende opgave samt føre tilsyn med projektet. Endnu har ingen opført havvindmøllerparker så langt fra kysten i Asien, og her kan NIRAS bidrage med solid erfaring fra projekter i Danmark og Europa.

Inden for de næste tre til fire år vil møllerne stå klar til at tanke vindenergi på Smartscootere, der fragter indbyggerne gennem Taipei. Uden støj og uden stank.

Havvindmøllepark kan forsyne 140.000 husstande

  • Den første havvindmølleparker i Taiwan består af 28 møller.
  • Parken kommer til at producere 140 mega watt, hvilket kan forsyne 140.000 husstande med strøm.
  • Taiwans tre atomkraftværker (samt et fjerde under konstruktion) skal efter planen lukkes ned.

Vil du vide mere?

Christoffer Truelsen

Christoffer Truelsen

Forretningsdirektør

Allerød, Denmark

+45 2546 1850

Se også