Projekt

Sådan varsler Lolland Kommune om risiko for forurenet badevand

Lolland Badevand Case

Digitalt og effektivt varslingssystem sikrer en ekstraordinær service for Lolland Kommunes badegæster.

25. februar, 2022
  • Sektor: Data & Digitalisering
  • Lande: Danmark
  • Klient: Lolland Kommune

Lolland Kommune har en lang kystlinje, og de mange flotte strande tiltrækker hvert år både danske og udenlandske turister. Lolland Kommune har 25 officielle strande, hvor kommunen løbende overvåger badevandskvaliteten. Badevandskvaliteten på de officielle strande i Lolland Kommune er generelt rigtig god og uproblematisk. Alligevel har kommunen valgt at etablere et digitalt og sikkert varslingssystem, som en ekstraordinær service, på seks strande.

Hvert sted findes en kendt kilde til potentiel forurening af badevandet med opspædet spildevand. I badesæsonen sandsynliggør varslingssystemet kontinuerligt, at badegæsterne er godt og rettidigt varslet i situationer med en akut kendt risiko for forurening af badevandet. For at sikre en god og effektiv service og information til badegæsterne gøres dette med et digitalt og sikkert varslingssystem.

Effektiv badevandsvarsling via god borgerkommunikation

I tilfælde af store nedbørshændelser sker det nogle gange, at kloaknettet overbelastes af de pludselige vandmængder, og det kan give en sundhedsskadelig forurening af badevandet. Det er derfor vigtigt at varsle badegæsterne om risikoen for forurenet badevand direkte ved stranden, så snart det sker.

Lolland Kommune har i samarbejde med NIRAS fundet frem til en løsning om badevandsvarsling, der passer til kommunens behov. NIRAS har opsat IoT-sensorer alle de steder, hvor der er risiko for, at et kloakoverløb kan påvirke badevandskvaliteten på en nærliggende officiel badestrand. Data fra sensorerne sendes til NIRAS’ varslingsserver, der kommunikerer direkte med en digital varslingstavle på den pågældende strand.

”Vi synes, varslingssystemet er et rigtig godt realtidssupplement til det almindelige badevandstilsyn med prøvetagning, analyse og statistik."

Per Hansen, miljøsagsbehandler ved Lolland Kommune.

Den typiske situation er, at badevandet er uden risiko for forurening, hvilket naturligvis også fremgår af den digitale varslingstavle. På den måde bliver badegæsterne mødt af den rettidige og digitale information på stedet, så de kan nyde en tryg og ubekymret dag på stranden.

”Lolland Kommune benytter det automatiske varslingssystem for badevand udviklet og driftet af NIRAS. Løsningen er etableret i seks officielle badeområder, der ligger relativt tæt på en kendt potentiel kilde til fækal forurening. På disse steder kan der være en risiko for forurening af badevandet med opspædet spildevand i situationer med relativt store eller intense nedbørsmængder,” siger Per Hansen, miljøsagsbehandler ved Lolland Kommune.

Tilpasningsdygtigt system til den enkelte strand

NIRAS har en bred pallette af ydelser på badevandsområdet, der sikrer, at et robust og sikkert varslingssystem kan etables for alle typer strande og forureningskilder – lige fra det velbesøgte havnebad til den mindre naturstrand. Vi kan hjælpe dig med at finde den rigtige løsning og sikre en rettidig og effektiv digital kommunikation til alle badegæster.

Det kan nemlig være både upraktisk, tids- og ressourcekrævende at varsle badegæsterne manuelt ved risiko for forurening af badevandet, og det vil ofte være umuligt at nå rettidigt. Lolland Kommune har valgt at fjerne det manuelle led i tilfælde af overløb, og badegæsterne varsles derfor automatisk og direkte på stranden via digitale varslingsskilte (FORUM).

”Vi synes, varslingssystemet er et rigtig godt realtidssupplement til det almindelige badevandstilsyn med prøvetagning, analyse og statistik. Systemet er automatisk og giver ’up to date’ information til vores badegæster. Det er vores klare indtryk, at de badende ved strandene er glade for den ekstra information, som systemet giver. Desuden sparer vi ressourcer og mandskab til en manuel overvågning. I badesæsonen arbejder den digitale løsning 24/7 inklusiv nattetimer, ferie og helligdage,” siger Per Hansen, miljøsagsbehandler ved Lolland Kommune, om systemet.

Vil du vide mere?

Sara Elsborg Starcke

Sara Elsborg Starcke

Specialist

Aarhus, Denmark

+45 2372 2869

Anni Offersgaard

Anni Offersgaard

Sales & Market Director

Aalborg, Denmark

+45 4299 0309

Se også: