Projekt

Samn Forsyning reducerer lattergasemissioner fra renseanlæg

G0020693

For at være på forkant med kommende krav til reduktion af lattergasemissioner og samtidig forbedre rensegraderne på Centralrenseanlægget i Horsens har Samn Forsyning i samarbejde med NIRAS installeret helt nye styringer i eksisterende og kendte SCADA-systemer – og resultaterne er gode.

12. november, 2024
  • SDG: #6, #12, #13
  • Sektor: Vand
  • Klient: Samn Forsyning
  • Tid: 2023-2024

For at sikre den bedste lattergasreducerende styring på Horsens Centralrenseanlæg har NIRAS for Samn Forsyning udarbejdet anlægsspecifikke styringsstrategier og bidraget til reduktionen af lattergasudledningen fra Horsens Centralrenseanlæg.

NIRAS har i samarbejde med Samn Forsyning implementeret avancerede styringsalgoritmer for at optimere den biologiske rensning af spildevand.

Løsningen er en lattergasstyring i realtid, som har til formål at øge kapaciteten og reducere udledningen af lattergas. Dette opnås ved at implementere en ny styring af renseanlæggets procestanke.

Ingen nye IT-løsninger - kun kendte brugergrænseflader

Noget af det, som gør de nye styringer nemme at anvende og monitere, er, at de er integrerede i de eksisterende SCADA-systemer på Horsens Centralrenseanlæg.

”Ved at bygge styringerne i den eksisterende SCADA-løsning på anlægget, har vi gjort det nemt for driftspersonalet at få værdi af styringerne fra start.” forklarer Jens Munk, projektleder på projektet fra NIRAS.

”Brugergrænsefladerne er kendte, og metodikken i arbejdsflowet er det samme, som de er vant til.”

”Det er vigtigt for os at være på forkant med udviklingen, og det er vi i det her tilfælde, hvor vi forventer en ny regulering, som dog endnu ikke er vedtaget.”

Niels Munthe, projektleder, Samn Forsyning.

Hvad er lattergasstyringer på renseanlæg?

  • Lattergasstyringer på renseanlæg indebærer en realtidsstyring af relevante parametre - herunder ilt-, ammonium- og nitratsetpunkter.
  • Målet er at reducere udledningen af lattergas ved at opretholde optimale forhold i procestankene.
  • Dette opnås gennem styringsalgoritmer, der kontinuerligt justerer styringen baseret på realtidsmålinger.

De første resultater er gode

Styringerne på Horsens Centralrenseanlæg har indtil videre været i drift siden marts 2024 og er testet over en periode på 6 uger, hvor fokus specifikt har været på at måle lattergasemissionerne.

De første resultater viser en reduktion af lattergasemissionerne tæt på 60%. Selvom der kun er målt på emissionerne i en periode på 6 uger, er Niels Munthe, projektleder fra Samn Forsyning, optimistisk i forhold til en væsentligt reduktion i lattergasemissionerne også over længere tid.

”Det er vigtigt at bemærke, at disse data er baseret på en 6-ugers periode, hvor der normalt dannes meget lattergas, og det indikerer en betydelig effekt af de implementerede styringer.” fortæller Niels og fortsætter:

”Det er vigtigt for os at bidrage til den grønne omstilling ved hele tiden at optimere på vores renseanlæg, så klimagas udledningen minimeres.”

Reguleringen er på vej

I en rapport fra Miljøstyrelsen (Forslag til reguleringsmetoder til reduktion af lattergasemissioner fra renseanlæg, August 2024), som NIRAS har udarbejdet i samarbejde med Krüger, slås det da også fast, at der ER et behov for at indføre grænseværdier for lattergasemissioner fra renseanlæg med en kapacitet på 30.000 PE og over.

Implementeringen af grænseværdierne skal sikre, at emissionerne reduceres med 50 % i forhold til baseline. Hvis rapportens anbefalinger bliver til virkelighed, betyder det, at renseanlæg i fremtiden skal overholde strenge grænseværdier for lattergasemissioner, og så bliver det helt essentielt at anvende avancerede måleteknologier til at overvåge og dokumentere emissioner, sådan som de gør nu i Horsens.

”Ved at bygge styringerne i den eksisterende SCADA-løsning på anlægget, har vi gjort det nemt for driftspersonalet at få værdi at styringerne fra start.”

Jens Munk, projektleder i NIRAS.

Vil du vide mere?

Jens Munk-Poulsen

Jens Munk-Poulsen

Gruppeleder

Aarhus, Denmark

+45 2260 0308

Katrine Barnkob Blæsbjerg

Katrine Barnkob Blæsbjerg

Rådgiver

Aarhus, Denmark

+45 5339 7183

Se også: