Projekt
Spildevand gemmer på kæmpe energipotentiale
Danske renseanlæg omstiller sig i stigende grad fra strømslugere til producenter af grøn energi. Nu skal også de mindre renseanlæg gennem paradigmeskiftet. Et projekt med NIRAS i spidsen viser vejen.
28. juni, 2017
- SDG: #6, #7, #11
- Sektor: Vand, Energi
- Lande: Danmark
Spildevandssektoren går i stigende grad væk fra en rolle som storforbrugere af el til at være producenter af grøn energi.
Det har især været større anlæg, som har set fidusen, men et projekt med NIRAS som rådgiver forsøger at trække de mindre anlæg med i samme, positive retning.
I projektet er tre udvalgte renseanlæg i Randers, Næstved og Svendborg i maj 2017 blevet analyseret på kryds og tværs af eksperter og leverandører. Formålet har været at afdække, hvordan de tre anlæg kan reducere energiforbruget og forhåbentlig øge energiproduktionen.
Fremtidens teknologier
Som en del af projektet er en liste over relevante løsninger og teknologier blevet udarbejdet. Teknologierne på listen kan bidrage til en bedre energibalance på renseanlæg. Et eksempel er sensorer, der måler spildevandets indhold af ilt og næringsstoffer. Sensorerne giver mulighed for at justere rensningen, så man kan spare energi på pumper og beluftning – en proces, hvor man sender luft gennem spildevandet for at øge iltningen.
I forhold til energiproduktion kan en relevant teknologi for eksempel være at udvinde biogas fra det rådnende spildevandsslam eller med varmepumper at udnytte varmen i spildevandet, hvis temperaturen ellers er tilstrækkelig høj.
"På landsplan er potentialet betragteligt. I dag bliver mange af ressourcerne i spildevandet ikke udnyttet i tilstrækkelig grad."
Lars-Christian Sørensen
Mulighederne afhænger dog af det konkrete anlæg samt de lokale forhold og omgivelser. For eksempel kan omfanget af industri i området spille en rolle, ligesom mængden og kvaliteten af spildevandet samt adgangen til fjernvarmenettet påvirker mulighederne.
En selvforsynende sektor
På landsplan er energipotentialet betragteligt. I dag bliver mange af ressourcerne i spildevandet ikke udnyttet i tilstrækkelig grad og mulighederne for energibesparelser er tilmed mange.
Analyser foretaget af NIRAS viser, at Danmarks 674 rensningsanlæg samlet set forventes at kunne forsyne sig selv med energi og netto levere 130 GWh som varme eller el til forbrugerne. Det svarer nogenlunde til elforbruget i 32.500 husstande.
32500
Så mange husstande forventes Danmarks 674 rensningsanlæg at kunne forsyne med el.
Analyser foretaget af NIRAS viser, at Danmarks 674 rensningsanlæg samlet set forventes at kunne forsyne sig selv med energi og netto levere 130 GWh som varme eller el til forbrugerne. Det svarer nogenlunde til elforbruget i 32.500 husstande.
Små investeringer kan betyde meget
Mens de store renseanlæg har både økonomien og organisationen til omstillingen, kan selv små investeringer betyde meget for mindre anlæg. En løsning er at opgradere gradvist og tænke langsigtet og strategisk, viser NIRAS analyser. Dette inkluderer at se på tværs af forsyningen og udnytte de synergier der kan være.
Projektet er støttet af MUDP-midler.
Fakta: Partnerskab for energiproducerende renseanlæg
- Deltagerne i partnerskabet bag projektet er Danfoss, Krüger, Envidan, NIRAS, Cowi, Grundfos, DONG Energy A/S, Aarhus Vand, VandCenter Syd, Biofos, Billund Vand, Kalundborg Forsyning, Dansk Miljøteknologi, Dansk Industri og DANVA.
- Miljøstyrelsen står for det formelle omkring projektet.
- Biofos, Aarhus Vand, Aalborg Kloak og Billund Vand er blandt de selskaber, der er langt fremme på området.
Vil du vide mere?
