Projekt

Styr på støjniveauet på Nikoline Kochs Plads

Nicolinehus Stoej Aarhus Havn Harbour

Med en detaljeret støjanalyse i hånden kan ejendomsselskabet Bricks A/S føle sig sikre på, at beboerne i Nicolinehus på Aarhus Havn ikke bliver generet af støj.

12. juli, 2021
  • SDG: #3
  • Sektor: Infrastruktur, Miljø, Byggeri
  • Lande: Danmark

Når beboerne flytter ind i Nicolinehus på Nikoline Kochs Plads i Aarhus, er det vigtigt, at de kan nyde kaffen ved køkkenbordet og middagsmaden på tagterrassen uden støjgener fra letbanen, AP Møllers skibsterminal eller bilerne på gaden udenfor.

For at sikre at støjniveauet ikke bliver for højt, har NIRAS beregnet støjen fra omgivelserne for ejendomsselskabet Bricks A/S, som skal opføre byggeriet.

Trappebyggeri med 17 trin

Nicolinehus består af to karréer bygget som en slags trapper op til 17 etager. I midten forbinder en plads en lystbådehavn med byens havnebad. For hvert trappetrin får beboerne tagterrasser, og på nogle trappetrin større taghaver. Nederst ved gadeniveau flytter butikker og cafeer ind i Nicolinehus.

Helt konkret har NIRAS beregnet omfanget af støj, som rammer facaden på samtlige trappe-etager, og hvad støjen udefra betyder for lyden inde i lejlighederne. Beregningerne gjorde det muligt at vurdere, hvilke dele af byggeriet bygherren bør udstyre med særligt lydisolerende vinduer. Samtidig beregnede NIRAS støjniveauet for alle pladsens udendørsarealer, så Bricks A/S kan sikre, at støjen ikke bliver for høj i haver og på den åbne plads.

Hele projektet forventes at stå færdigt i slutningen af 2020.

  • Trafik må kun summe
  • Grænseværdierne for trafikstøj, der rammer facaden, ligger på 58 dB for private boliger.
  • Indendørs skal trafikstøjen holdes under 33 dB, hvilket svarer til en svag summen fra et køleskab.

Flere løsninger inden for samme sektor