Projekt

Byens nye springvand er et hit

Havneplads2

Aarhus har fået et spektakulært springvand af kunstneren Jeppe Hein.

5. september, 2017
  • SDG: #11
  • Sektor: Byggeri
  • Lande: Danmark
  • Donor: RealDania
  • Klient: Aarhus Kommune
  • Arkitekt og totalrådgiver: Schmidt Hammer Lassen Architects
  • Landskabsarkitekt: Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue
  • Ingeniør: NIRAS A/S

Sekunder efter, at man sluttede vand til den danske Berlin-kunstner Jeppe Heins kunstværk Endless Connection på Havnepladsen i Aarhus, tog børnene det i brug med høje hvin. Springvandet er et hit.

Værket er så djævelsk snedigt indrettet, at man ikke lige kan regne ud, hvor der kommer vand op hvornår og inviterer til leg, opdagelse og oplevelse.

Ingeniørkunst

Endless Connection er et stort og utraditionelt springvand med skiftende mønstre, som er inspireret af stjernehimlen over Aarhus. På jorden er der tre store cirkler, der overlapper hinanden, og LED-lys af fem stjernetegn samt Nordstjernen indgår også i værket.

Der er tale om en slags vandpavillon med over to meter høje mure af vandstråler, som springer op af dyser i jorden. Vandmurene stiger og falder og danner derved forskellige rum, som man kan bevæge sig rundt i.

Et vandtæt teknikrum

NIRAS har været teknisk rådgiver på det underjordiske teknikrum og stod for myndighedskontakt og hjalp med at indhente byggetilladelse.

For at sikre, at springvandsinstallationerne opfylder de lokale myndighedskrav, gennemgik NIRAS kunstværket sammen med Jeppe Hein. På grund af et højtliggende vandspejl udførte man f.eks. teknikrummet som en vandtæt konstruktion med vandtætte rørgennemføringer.

Rådgiver på Urban Mediaspace

Springvandet er et nyt kunstværk i forbindelse med, at Aarhus Kommune omdanner havnearealerne til nye aktive byrum.

Om kunstværket

Endless Connection er skabt af kunstneren Jeppe Hein på baggrund af en donation fra Salling Fondene på 20 millioner kroner.

Værkets maksimale størrelse er 16,2 meter x 14,4 meter med 2,3 meter høje vægge af vand.

Kunstværket er en del af projektet Urban Mediaspace Aarhus

Med springvandet er Aarhus for alvor rykket op i kulturens Champions League. Endless Connection er et sted, hvor man udforsker, griner og betages. 

Kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad

NIRAS har bidraget med ingeniørrådgivnig for hele det samlede projekt Urban Mediaspace Aarhus’, som bl.a. omfatter Dokk1 og de bynære havnearealer samt frilægning af den nederste del af Aarhus Å.

NIRAS har også medvirket med teknisk rådgivning, da kommune opsatte to andre markante kunstværker i Dokk1: ’Magic Mushrooms’ udført af kunstnerduoen Elmgreen og Dragsted samt ’Gongen’ af Kirstine Roepstorff.

Og lige et fif til sidst. Springvandet og kunstværkerne i Dokk1 er virkelig et besøg værd.

Vil du vide mere?

Alex Laursen

Alex Laursen

Projektdirektør

Aarhus, Denmark

+45 2485 6326

Se også