Projekt
Thor, Danmarks største offshore vindmøllepark, kommer til at levere vedvarende energi til mere end én million hjem. Et tværfagligt hold af NIRAS-eksperter har vurderet, hvordan miljøet påvirkes ved konstruktionen af den 1.000 MW store havvindmøllepark.
- SDG: #7, #13, #14
- Sektor: Miljø
- Lande: Danmark
- Klient: Thor Wind Farm I/S (RWE)
I 2018 besluttede samtlige af Folketingets partier, at der inden 2030 skal opføres tre nye havvindmølleparker. Den første af de tre bliver Thor Havvindmøllepark, der kommer til at ligge i Nordsøen omkring 22 km. fra Vestkysten. Før havvindmølleparken kan blive en realitet, skal en grundig miljøkonsekvensvurdering (tidligere VVM) klarlægge, hvordan et sådant byggeri kommer til at påvirke miljøet. Derfor har et hold NIRAS-eksperter udarbejdet en rapport på vegne af Thor Wind Farm I/S (RWE).
Vurderingen dokumenterer, hvordan konstruktionen, operationen og dekommissioneringen af havvindmølleparken, der kommer til at få en kapacitet på op til 1.000 MW vil påvirke miljøet. Også offshore-installationen, inklusive vindturbinerne, en offshore-transformerstation og netværket af undersøiske kabler, er taget i betragtning.
Thor bliver Danmarks største havvindmøllepark til dato og vil blive forsynet af 72 vindturbiner på 14 MW. Når Thor bliver tilsluttet elnetværket, hvilket forventes at ske et sted mellem 2025 og 2027, kommer vindmølleparken til at levere energi svarende til forbruget for mere end én million husstande.
NIRAS har udarbejdet en række baggrundsrapporter såsom vurderinger af undervands- og luftbåren støj, hydrodynamikker og sedimentanalyser, samt visualiseringer af havvindmølleparken. Som projektleder på miljøkonsekvensvurderingen har det også været NIRAS’ opgave at koordinere aktiviteter mellem relevante aktører fx specialister, myndigheder og kunden, samt at indgå i et tæt samarbejde med specialister fra RWE om forberedelsen på den overordnede projektbeskrivelse.
Tværfaglige metoder udgør rygraden i vurderingen
I vurderingen af hvordan miljøet påvirkes af konstruktionen af en havvindmøllepark, trækkes der på store mængder data fra en bred vifte af forskellige fagdiscipliner. Derfor bygger miljøkonsekvensvurderingen på så forskellige fagområder som hydrografi og sedimentologi, geokemi, biodiversitet, landskab, kulturarv og arkæologi, mens der også er benyttet metoder indenfor risikoanalyse og lydforurening.
Et eksempel på denne tværfaglighed ses under vurderingen af, hvordan sediment spreder sig i forbindelse med konstruktionsfasen. Her analyseres en række inputdata fra projektområdet, der både består af strøm- og bølgedata, mens der også tages højde for temperatur, saltindhold, vind og lufttryk. Ud fra denne data, kan der fremstilles to modeller: en hydrodynamisk model, der simulerer vandniveauer og strømmen og en bølgemodel, der simulerer bølgemiljøet.
Derefter bliver spredningen og depositionen af suspenderet sediment på tværs af projektområdet modelleret ved at bruge de to modeller i kombination med data om sedimentets sammensætning, der er blevet indsamlet fra geofysiske og -tekniske undersøgelser.
Udover at blive brugt til at vurdere potentielle indvirkninger på marineflora og fauna kan resultaterne fra sedimentmodellen også understøtte vurderinger i forbindelse med fisk, marine pattedyr, fugle og Natura-2000 områder.