Projekt
Fire års grundige miljøundersøgelser og vurderinger sikrer, at Kriegers Flak havvindmøllepark kan opføres med færrest mulige påvirkninger af miljøet.
- Sektor: Miljø
- Lande: Danmark
- Klient: EIA investigation and Energinet.dk
NIRAS har udarbejdet den VVM-undersøgelse, der lå til grund for, at Energinet.dk har fået etableringstilladelse til at opføre vindmøllerne på Kriegers Flak – Danmarks største havvindmøllepark. Vindmølleparken kan opføres uden væsentlige påvirkninger på miljøet.
NIRAS har fastlagt miljøkrav
NIRAS har lavet VVM-undersøgelserne i perioden 2012 til 2016. De omfattende feltundersøgelser bestod blandt andet af at kortlægge sæler og marsvins færden i området, ligesom også fugletræk over det planlagt vindmølleområde blev undersøgt.
En VVM-undersøgelse skal afdække miljøpåvirkningen af et anlægsprojekt og opstille de miljøkrav, som en kommende bygherre skal overholde.
Det er et krav til store anlæg som havne, broer og vindmølleparker, at de ikke må påvirke naturen væsentligt. Det krav er især vigtigt, når det gælder særligt beskyttede dyrearter. Det har været NIRAS’ opgave at sikre, at dette krav bliver overholdt ved anlæggelsen af Danmarks største havvindmøllepark på den danske del af det lavvandede område Kriegers Flak midt i havet mellem Danmark og Tyskland.
En af verdens største havmølleparker
NIRAS har sammen med syv underrådgivere stået for kortlægning af alle miljøforhold og vurderingen af alle miljøpåvirkninger. Det har medført nye innovative metoder til at undersøge forekomster af forskellige arter og forudsige miljøbelastningen af den 600 MW store havmøllepark, der bliver en af verdens største, når den står færdig i 2020.
600,000
Når Kriegers Flak havmøllepark står færdig, vil havmøller kunne producere klimavenlig strøm svarende til 600.000 husstandes forbrug.
De særdeles komplicerede og detaljerede undersøgelser indebar blandt andet, at der for første gang i verden blev sat gps-sendere på traner og sæler for at undersøge deres adfærd. Undervandsstøj ved forskellige konstruktioner af havmølleparken blev beregnet, så man kan estimere, hvor langt støjen kan udbrede sig fra selve vindmølleparken. På den baggrund kan man vurdere, om det er nødvendigt med afværgeforanstaltninger, så eksempelvis sæler og marsvin ikke bliver påvirket af støjen.
Undersøgelserne og vurderingerne er tilrettelagt, sådan at koncessionshaverne, der skulle byde på opførelsen af parken, har størst mulig frihed til at vælge teknologi og konkret udformning af havmølleparken.
Det er Vattenfall Vindkraft, der skal opføre Kriegers Flak havvindmøllepark.
20 GW på 25 år
NIRAS er i top tre i verden som en af de mest erfarne rådgivere inden for etablering af vindmøller. Den placering har NIRAS fået efter at have været involveret i projekter på tilsammen 20 GW i de seneste 25 år i Europa og Asien, i de senere år har det især været havmølleparker.
Læs mere
Energinet har fået til opgave at forbinde Danmarks største havmøllepark på Kriegers Flak i Østersøen til det danske elnet. Læs mere om projektet her: Kriegers Flak: Nettilslutning af havmøllepark