FB Webinar CO2 Neutral NBA CHER

CO2-reduktion og klimakompensation

Vi kan hjælpe dig med at reducere din CO2-udledning. Til industrielle og offentlige kunder tilbyder vi ekspertrådgivning, der både reducerer emissioner og samtidig forbedrer økonomiske resultater.

NIRAS tilbyder rådgivning om reduktion af drivhusgasser, som hjælper vores kunder med at udvikle deres virksomheder i en mere bæredygtig retning samtidig med, at kerneforretningen styrkes. Vi har mangeårig og dokumenteret erfaring med at hjælpe virksomheder, kommuner og regioner til en mere grøn profil.

Vejen til CO2-neutralitet

I de indledende faser skaber vi overblik og identificerer de områder, hvor der er mulighed for CO2-reduktioner. Vores rådgivning dækker hele processen – lige fra begyndelsen og indtil vi sammen har sikret, at du har nået dit reduktionsmål.

De fleste virksomheder kan gå hele vejen og opnå CO2-neutralitet – groft skitseret gennem fire vigtige faser:

  1. Skab et overblik over virksomhedens udledninger gennem et frivilligt klimaregnskab
  2. Udarbejd en langsigtet klimastrategi
  3. Implementer reduktionsinitiativer ud fra strategien
  4. Kompenser for de udledninger, der ikke kan reduceres, gennem effektive CO2-kompensationsprojekter

CO2-reduktioner på tværs af din organisation

Når du har fået udarbejdet et klimaregnskab, er det muligt at beslutte, hvordan din organisations emissioner skal reduceres. Nøglen til at opnå CO2-neutralitet er at reducere emissioner på tværs af hele organisationens forretningsområder og driftsprocesser. Samtidig er det en forudsætning for at påbegynde CO2-kompensation for evt. resterende emissioner. Der er mange forskellige aspekter at overveje. Nogle initiativer giver 'billige' CO2-reduktioner, og andre reduktioner er betydeligt dyrere at opnå. Følgende er eksempler på nogle af de mulige initiativer, der kan reducere din organisations emissioner:

  • Energieffektiviseringer på virksomhedens bygninger
  • Effektivisering af produktionsanlæg
  • Egen produktion af vedvarende energi – fx solceller til at lave el
  • En grøn indkøbsstrategi
  • Krav om bæredygtig transport til dine leverandører

Inden du begynder at foretage dine grønne investeringer, er det helt afgørende, at du er fortrolig med din virksomheds CO2-regnskab. Alle virksomheder er unikke, og initiativer, som giver omkostningseffektive CO2-reduktioner for én virksomhed, kan være mindre attraktive for en anden virksomhed. Med det for øje kan virksomheden lave en målrettet og langsigtet reduktionsstrategi og søsætte initiativerne.

Klimakompensation og offsetting

Vi tilbyder også ekspertrådgivningen om klimakompensation. NIRAS råder over erfarne specialister med udtømmende viden inden for dette område, som kan rådgive din virksomhed om, hvordan man gennemfører klimaprojekter, der giver reel CO2-kompensation og lever op til de gældende, internationale standarder. Vi hjælper vores kunder med at gennemføre CO2-offsetting, handel med kvoter og klimakreditter, skovrejsningsprojekter samt naturbaserede klimaprojekter. Ligeledes har vi solid erfaring med monitorering, rapportering og verifikation (MRV) inden for adskillige sektorer og lande.

  • Biogen kulstoffangst og -lagring
  • Handel med kvoter og CO2-kreditter
  • CO2-projekter, tilrettelæggelse, anmeldelse og dokumentation
  • Monitoring, Reporting and Verification (MRV) systems
  • EU taxonomi og dens betydning for din virksomhed

Vil du vide mere?

Niels Bahnsen

Niels Bahnsen

Projektchef

Allerød, Denmark

+45 4017 2884

Louise Sprotte-Hansen

Louise Sprotte-Hansen

Chefkonsulent

Allerød, Denmark

+45 5336 4102

Se også: