Translation Istock 1280363556 Min

Oversættelse og korrektur

Vi forstår den regulatoriske kontekst og verdens vigtigste sprog.

Life science-branchen er en international industri, og oversættelser til lokale sprog er ofte et krav i arbejdet med produkter, kunder og samarbejdspartnere uden for Danmark. For at få sit budskab igennem skal oversættelsen af regulatoriske dokumenter være både sprogligt korrekt og passe til den regulatoriske kontekst.

Dette giver tit anledning til spørgsmål: Hvad kræver det at få en oversættelse af god kvalitet? Hvordan sikrer man sig en oversættelse, som både tager hensyn til sproglige nuancer og myndighedskrav?  Hvor hurtigt kan det gå? Hvordan ser processen ud?

Vores Oversættelses- og Korrekturlæsningsteam (OK-team) forstår de regulatoriske forhold i life science-industrien og har mange års erfaring med oversættelser. Vi kan oversætte til og fra verdens hovedsprog, med få dages varsel, i høj kvalitet, både sprogligt og regulatorisk.

Vi tilbyder også særskilt gennemgang af dokumenter for at sikre regulatorisk compliance. Internationalt samarbejde åbner nye muligheder. At gribe dem, kræver specialister med regulatorisk forståelse og styr på sprog.

Hurtig oversættelse i høj kvalitet

En uge er vores almindelige leveringstid på oversættelser, uanset hvilke sprog der skal oversættes til og fra. Hvis opgaven haster, kan det godt gå hurtigere.

Regulatoriske dokumenter er vigtige at have styr på, lige meget hvor i verden man ønsker at sælge sine produkter.  Vi oversætter alt fra indlægssedler, produktresuméer, hjemmesidetekster og leverandøraftaler.

Vi løser både enkeltstående oversættelsesopgaver og løbende assistance til oversættelser, alt efter den enkelte virksomheds behov.

Kvalitet i oversættelser er vigtig for os. Derfor lægger vi vægt på personlig service i opgaveløsningen, der altid inkluderer kvalitetstjek og korrektur før vi afleverer oversættelsen.

Fortrolighed i samarbejdet

Faglighed og tillid er det vi lever af. Af den grund fortæller vi gerne om os selv – herunder vores faglige indsigt og kompetencer – men ikke om vores kunder.

Al dialog med virksomheder sker i en fortrolig ramme, og det er vigtigt for os at gøre klart fra starten: Derfor indgår vi typisk fortrolighedsaftaler allerede i de indledende faser af dialogen om samarbejde. 

På den måde sikrer vi, at virksomheder trygt kan lade os oversætte og gennemgå vigtige regulatoriske dokumenter. Den viden vi får, holder vi for os selv.

Korrektur og regulatorisk gennemgang

Life science-branchen er reguleret og mange virksomheder oplever udfordringer med at omsætte paragrafferne til praksis, f.eks. når det kommer til markedsføringsmateriale. Det kan være svært at vurdere hvornår en formulering om et produkt er på kanten af reglerne om anprisning.

Vores specialister har ekspertise i de gældende regler og erfaring med at gennemgå mange forskellige typer af dokumenter, også markedsføringsmateriale. Vi identificerer formuleringer som er regulatorisk uhensigtsmæssige, og rådgiver om hvordan man undgår disse ”gråzoneformuleringer”.

På den måde hjælper vi virksomheder til at formidle et budskab inden for rammerne af de regulatoriske krav.

NIRAS/AlfaNordics ekspertiser inden for oversættelser og korrektur

Herunder er eksempler på typer af opgaver vi har løst

Oversættelsesopgaver

  • QRD: produktresuméer, indlægssedler og etikettering
  • Supplementary Protection Certificate
  • Produktlister
  • Rapporter
  • Kontrakter og aftaler med leverandører, samarbejdspartnere og kunder

Korrektur & review

  • Review af markedsføringsmateriale og rådgivning om ændring af evt. uhensigtsmæssige formuleringer
  • Overblik over gældende regler for markedsføring af forskellige produkttyper
  • Gennemgang af produktbeskrivelser, hjemmesidetekster, pakkemateriale og labels
  • Korrektur på brochurer, præsentationer o.lign. salgsmateriale til messer og konferencer

Ansøgninger

  • Gennemgang af dossier og feedback på ansøgningsmateriale før indsendelse
  • Ændring af eksisterende materiale og/eller udarbejdelse af nye dokumenter
  • Rådgivning om ansøgningsproducere, indsendelse og opfølgende dialog med relevante myndigheder
  • Hjælp til relaterede aktiviteter, f.eks. myndighedsinspektion

Vil du vide mere?

Saad Nisar

Saad Nisar

Head of Department, Production Support

Allerød, Denmark

+45 3144 7543

Se også: