Grundvand
Bæredygtighed er nøgleordet, når NIRAS’ fageksperter rådgiver om grundvand.
I Danmark har vi anvendt grundvand til vores drikkevandsforsyning i generationer. NIRAS er én af Danmarks bedst kvalificerede rådgivningsvirksomheder inden for bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcerne. Vores ekspertise spænder over disciplinerne kortlægning, udnyttelse, overvågning og beskyttelse af grundvand. Vi hjælper med at sikre grundvandsressourcerne mod trusler fra menneskelige aktiviteter på overfladen, forureningskilder i øvrigt samt konsekvenser fra klimaændringer.
Komplet rådgivning inden for grundvand
Vi har ca. 50 specialister, som rådgiver forsyningsselskaber, kommuner, regioner, staten og private virksomheder inden for grundvandsområdet. Vi arbejder med grundvandskortlægning, grundvandsbeskyttelse, bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen, håndtering af vand i store anlægsprojekter og den stadig stigende problematik om højtstående grundvand.
Vi regner desuden på, hvordan grundvandet strømmer – vi indsamler data og knuser tal, så komplekse sammenhænge bliver overskuelige. Vi er geologer, hydrologer, ingeniører, agronomer, forstkandidater og naturgeografer af baggrund. Vi er passionerede og arbejder på tværs for at finde de helhedsorienterede og mest bæredygtige løsninger.
Med vores rådgivning kommer du hele vejen rundt. Vi tænker altid i det samlede vandkredsløb – og målsætningen er fælles løsninger til gavn for både kunde, lodsejer og miljøet.
Ekspertrådgivning inden for blandt andet:
- Geologisk og geofysisk kortlægning
- Grundvandsmodellering
- Vandkvalitet, herunder risikovurdering af miljøfremmede stoffer og stoftransport
- Udpegning og etablering af boringer og kildepladser
- Indvindingstilladelser
- Kontrolprogrammer
- Strategisk planlægning af forsyning, indvinding og grundvandsbeskyttelse
- Udarbejdelse af indsatsplaner, nitratprognoser og sårbarhedsvurderinger
- Udpegning og etablering af grundvandsparker
- Aftaleindgåelse i BNBO og indsatsområder
- Grundvandsstigning og BEST Klimatilpasning
- Håndtering af grundvand i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter
- Natur- og miljøpåvirkning ved indvinding og grundvandssænkning
- Afholdelse af temabaserede borgermøder, workshops og webinarer
Grundvandskortlægning
I mere end 20 år har vi arbejdet for Miljøstyrelsen og vandforsyninger med grundvandskortlægning. Vi skaber overblik over landets grundvandsressourcer med geologiske og geofysiske modeller af grundvandsmagasinerne i undergrunden. Med 3D-modeller, geologiske, hydrologiske såvel som hydrogeologiske analyser og grundvandskemiske vurderinger bidrager NIRAS til den løbende kortlægning af Danmarks grundvandsressourcer. Det gør vi for at sikre bæredygtig indvinding og beskyttelse af vandressourcerne på nationalt plan, hvilket omfatter vurderinger af magasinets udnyttelsesgrad samt indvindingens påvirkning af vandløb og den våde natur.
Grundvandsbeskyttelse
Vi har stor erfaring inden for vurdering af beskyttelsesbehovet. Med strategiske overvejelser, nitratprognoser og sårbarhedsvurderinger prioriterer vi beskyttelsesindsatser, så der opnås en omkostningseffektiv beskyttelse. Vi arbejder på at sikre en god, sund og effektiv vandforsyning i Danmark.
Når det gælder boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) har NIRAS Danmarks førende eksperter inden for aftaleindgåelse og erstatningsfastsættelse. Vi har udarbejdet flere end 500 erstatningstilbud til lodsejere som led i indgåelse af dyrkningsaftaler. Vi har udviklet værktøjer til dokumentation af handelspriser på landbrugsjord. Vi har i 2023 gennemført tilsyn på mere end 200 arealer med dyrkningsrestriktioner.
Digitalisering i vandsektoren
Grundvandskortlægning og de tilhørende modelberegninger er tids- og ressourcekrævende arbejde. NIRAS er blandt frontløberne inden for digitalisering i vandsektoren, så de mange data og modeller udnyttes effektivt. Vi støtter og indgår i forskning og udvikling via samarbejder mellem industrien og universiteterne.
I NIRAS kombinerer vi vores dybe grundvands-know-how med intelligente it-løsninger. Eksempelvis har vi udviklet beslutningsstøtteværktøjet BEST Vandløb & Natur til dataanalyse, hydrologiske beregninger og vurderinger i forbindelse med indvindingstilladelser. BEST Vandløb & Natur er et integreret værktøj, der giver et overblik over grundvandsindvinding og de miljøpåvirkninger, som indvindingen medfører på kommunalt plan. Mere end en tredjedel af de danske kommuner bruger i dag BEST Vandløb & Natur.