Støtte til demokratiet i et krigspræget Ukraine: Mød Harald Hartvig Jepsen

Når væbnet konflikt eskalerer, kommer demokratiske institutioner under pres. At arbejde under pres er ikke ukendt for Harald Hartvig Jepsen.

Harald er seniorrådgiver hos International Foundation for Electoral Systems (IFES) i Ukraine, og udstationeret af NIRAS gennem Udsendelsesfacilitet for Fred og Demokrati (UFD) på vegne af det danske Udenrigsministerium. Udenrigsministeriet har det politiske ansvar for UFD, mens NIRAS identificerer, træner, kontraherer og udsender kvalificerede eksperter til internationale missioner gennem EU, FN og andre institutioner.

En forpligtelse til demokratisk processer og substantiel forandring

Haralds og andre demokratiforkæmperes anstrengelser har allerede lagt kimen til at muliggøre deltagelse i valg for Ukraines internt og eksternt fordrevne befolkning. En af de store milepæle i de fem år, Harald har været udstationeret i Ukraine, inkluderer muligheden for at vælgere kan registrere en valgadresse, ud fra hvor de i øjeblikket opholder sig - selvom de er registreret som bosiddende et andet sted.

Bopælsregistrering er ikke som i Danmark, hvor borgeren meddeler flytning. I Ukraine skal lejere have tilladelse fra deres udlejer, for eksempel i en lejebolig. Mange ejere nægter at udstede en lejekontrakt og tillader ikke lejeren at registrere deres bopæl. Tidligere kunne sådanne lejere derfor heller ikke optages på det lokale valgregister.

Som følge af konflikten i 2014 blev mange ukrainere internt fordrevne – hvilket afstedkom ændringer i forhold til bopælsregistreringerne. I deres pas var stempler med adresser i Krim eller Donbas  - og de internt fordrevne ukrainere var ikke villige til at give afkald på disse stempler, delvist fordi det fungerede som et visum, der tillod dem at passere checkpoints og for eksempel besøge slægtninge i de russiskbesatte områder. Derudover var det for krimtatarer på flugt også af stor symbolsk og følelsesmæssig betydning, at de stadig havde et stempel fra deres fædreland i deres pas.

Et hurtigt skift fra academia til advocacy

Harald kunne ikke have forudset, at hans karrierevej ville føre ham mod valg- og demokratiarbejde fra hans begyndelse som akademiker. Han studerede russisk og tjekkisk på Aarhus Universitet og arbejdede efter sin kandidatgrad på Syddansk Universitet på et ph.d.-program for ukrainske studier. Det var indtil universitetet omprioriterede: "Da polsk blev lukket som fag det følgende år, og beskeden fra universitetet var, at alt blev investeret i russiske studier, måtte jeg begynde at lede efter noget andet," siger Harald. "En kollega foreslog, at jeg ansøgte om optag i IHB Internationalt Humanitært Beredskab), UFD’s forgænger. Jeg blev optaget efter en samtale i Udenrigsministeriet og deltog i mit første kursus på Hornbækhus i 1997 sammen med en række erfarne medlemmer, der havde været på flere udstationeringer, herunder på Balkan og i Palæstina."

Han kom hurtigt i gang som langtidsobservatør i Krim under parlaments- og lokalvalgene i 1998. Krim var på kogepunktet dengang. Ukraine havde vedtaget sin nye forfatning nogle år tidligere og krævede nu ukrainsk statsborgerskab fra sine borgere for at deltage i valg. Halvdelen af ​​krimtatarerne, der i slutningen af 1980'erne begyndte at vende hjem efter års eksil i blandt andet Centralasien, havde usbekiske eller kasakhiske pas og kunne pludselig ikke stemme, selv ikke til Krim's eget parlament. Dette førte til civil ulydighed og sultestrejker. På valgdagen blev 3.000 ukrainske specialstyrker udstationeret for at sikre valgene og forhindre optøjer.

"Min kollega og jeg mødtes hver uge med lederne af krimtatarerne og vidste, at de ikke havde planer om at afspore valgene," siger Harald. "Dette skete dog ikke, delvist fordi det ukrainske nationale Parti Rukh traf en taktisk klog beslutning og inkluderede deres leder som nummer fem på deres partiliste. Det sikrede krimtatarerne en stemme i Ukraines parlament."

Samme sommer inviterede OSCEs (Organisation for Security and Co-operation in Europe) mission i Ukraine Harald til at observere nogle omvalg i individuelle valgkredse i Krim. Året efter blev han en del af Core Team hos OSCE’s Office for Democratic Institutions and Human Rights (ODIHR) valgmission for præsidentvalget i Ukraine i 1999.

"Egentlig skulle jeg kun være langtidsobservatør, men ODIHR spurgte, om jeg var interesseret i at være valganalytiker. Det var med bævende hjerte, jeg sagde ja, og jeg lærte så meget på den mission," siger Harald.

Herfra tog arbejdet fart for Haralds vedkommende: "Vi kan bruge dig i Usbekistan," husker han at have fået at vide da han afsluttede sin mission i Ukraine i 1999. "Da valgmissionen var afsluttet, blev jeg bedt om at blive i Tashkent og deltage i ODIHR's behovsvurderingsmission til nabolandet Tadsjikistan, som skulle finde sted få dage senere."

I Tadsjikistan var der borgerkrig efter opløsningen af Sovjetunionen, men på det tidspunkt var der indgået fred. Som en del af fredsaftalen skulle FN og ODIHR håndtere de første parlamentsvalg.

"Jeg nåede lige akkurat hjem for at fejre jul og nytår, fik udstedt et diplomatpas og rejste til Tadsjikistan med 50.000 dollars for at finansiere overvågningsmissionen, da intet fungerede i landet - ingen internet, ingen hæveautomater," siger Harald. Tre måneder senere vendte han hjem fra et valg præget af massiv svindel, på trods af overvågningsmissionen, til fordel for det regerende parti, som effektivt afgjorde, hvor mange pladser det ville afgive til oppositionen i parlamentet og i regeringen.

Sådanne lange udflugter er ikke usædvanlige for Harald, der har reflekteret over deres konsekvenser for hans personlige liv: "Gennem årene har jeg haft glæde af en forstående partner," siger han. "Støtten fra hjemmefronten er vigtig, når du er udstationeret, så du kan fokusere 100% på opgaven. Man skal være forberedt på, at planer kan ændre sig med kort varsel." En sådan ændring af planerne skete i Georgien i 2003, hvor han var ankommet med en seks ugers kontrakt som valganalytiker i ODIHR's valgmission. Han endte med at blive der i seks måneder i stedet på grund af begyndelsen på Rosenrevolutionen.

Hverdag under krigsretstilstand

Harald var allerede udstationeret i Ukraine, da den russiske aggression i øst begyndte i februar 2022. Denne eskalering af væbnet konflikt førte til op til otte millioner internt fordrevne ukrainere, mens yderligere otte millioner flygtede fra landet. Som følge af invasionen indførte Ukraine krigsretstilstand. Spændingen var tydelig i Kyiv i et stykke tid, men den er mindsket en smule i de seneste måneder.

"Mit daglige liv i Kyiv under undtagelsestilstanden er ikke meget anderledes end hverdagen før krigen," siger Harald. "Luftalarmer er for nylig blevet mindre hyppige, og arbejde eller møder fortsætter normalt bare i beskyttelsesrummet uden at blive opfattet som en pause. Jeg tager fysisk på arbejde hver dag, selvom vi 'må' arbejde hjemmefra to dage om ugen." Onsdage er en højdepunkt for Harald, da de fleste kolleger - undtagen nogle få, der er forblevet i udlandet - er på kontoret. På de dage er der frokostbuffet på kontoret, og der afholdes fysiske medarbejdermøder.

Hver anden dag svømmer Harald i den lokale svømmehal. "Den er altid fyldt med mennesker," siger han. "Børn til svømmelektioner, pensionister til vandgymnastik, erfarne svømmere, der får individuelle lektioner, dykkerkurser osv. Livet går videre, og man glemmer nogle gange, at der er krig i landet."

"Selv trafikkøerne i myldretiden er vendt tilbage, og butikkerne har det samme fine udvalg som før. Da udgangsforbuddet i april 2023 blev forkortet med to timer og nu løber fra midnat til kl. 5 om morgenen, mærkes det heller ikke længere, og du kan planlægge at spise ude eller gå i teatret som før," fortsætter han. Et par gange om måneden spiller Harald billard og kort med sine ukrainske kolleger. Han nyder også at læse, især historisk litteratur på ukrainsk.

Arbejdet med at fremme demokrati i Ukraine holder også Harald travlt beskæftiget. Sammen med OPORA Observatørnetværket udsendte IFES for nylig en prioriteret handlingsplan for valgreformer og man forsøger nu at få parlamentet til at genoptage udvalgsarbejdet på dette område. Harald er konstant i kontakt med ODIHR og Europarådets rådgivende juridiske organ, Venedigkommissionen, hvor IFES også er baseret og udsteder autoritative analyser af ny lovgivning.

For nylig har Harald bidraget til at skrive flere artikler, herunder en kronik, der fordømmer de russisk-støttede regionale og kommunale valg, der blev afholdt i ulovligt annekterede områder, som "rent iscenesatte til propagandaformål."

I mødet med trusler mod demokratiet er det arbejde, som Harald og hans hold udfører, kritisk. At beskytte Ukraines institutioner og sikre, at folkets stemmer fortsætter med at blive hørt, selv midt i krigen, er ikke nogen let opgave, men for Harald er det en del af hverdagen.