Indsigt
Kan byggebranchens nye aftalesæt disrupte byggejura?
Byggebranchens nye aftalesæt – ABR 18, AB 18 og ABT 18 – lægger umiddelbart op til mere styring. Men vi har en unik mulighed for at skabe øget transparens og komme af med konflikterne.
5. november, 2018
Transparens gennemsyrer i dag de fleste aspekter af vores samfund. Alle kan – stort set – se alt om alle, fordi vi mennesker selv godvilligt er transparente. Vi fodrer Facebook med vores holdninger og billeder, Instagram med vores polerede feriedestinationer, Snapchat med vores morgenmadsrutiner, og Maps kender din rute til og fra arbejde. Alt sammen fordi vi vil.
Samtidig eksploderer antallet af open source-virksomheder. Flere og flere virksomheder gør deres teknologier offentligt tilgængelige på nettet. Google, Adobe, Huawei, IBM og Intel er bare nogle af dem. Microsoft følger trop. Wikipedia har disrupted leksika.
Transparens har mange fordele, og netop nu står ingeniørbranchen ved en skillevej. Vil vi følge samfundsudviklingen, eller vil vi lukke os om os selv? De netop vedtagne aftalesæt i byggebranchen – ABR 18, AB 18 og ABT 18 – lægger op til mere styring. Digitalisering skal implementeres i stigende grad i alle byggeriets faser. Som rådgivere kan vi enten fortolke de nye regler som, at vi er leverandører af ydelser med skarpt optrukne linjer.
"Der er mere kontrol over leverancen, og det er ikke nødvendigvis gavnligt. Det ser vi blandt andet i de stigende summer, der bliver brugt på konfliktløsning og voldgiftssager."
Eller vi kan fortolke dem som, at den øgede digitalisering i aftalesættet giver mulighed for større transparens – og bedre løsninger i samarbejde med vores kolleger.
Lad os se på, hvad der sker, hvis vi gør det sidste.
Den betroede rådgiver
Det er ikke mange år siden, at en rådgiver var lig med en betroet. Uanset hvilke problemstillinger bygherren stod over for, rådgav ingeniøren i øst og vest for at løse opgaven bedst. Grænserne var mere udviskede, når det gjaldt de ydelser, der skulle leveres, og det kom både bygherre og rådgiver til gode i form af styrket tillid og gode relationer til gavn for fremtidige opgaver.
Denne kultur har i de senere år været under pres. Rådgiveren leverer kun lige nøjagtig det, han er forpligtet til, og bygherren vil have en helt fast pris på de ydelser, hun har bestilt. Der er mere kontrol over leverancen, og det er ikke nødvendigvis gavnligt. Det ser vi blandt andet i de stigende summer, der bliver brugt på konfliktløsning og voldgiftssager. Parterne er altså i stigende grad uenige om, hvad kontrakterne egentlig siger om leverancen af forskellige ydelser.
"Den øgede digitalisering i projekterne betyder nu, at den enkelte ikke længere kan påberåbe sig uvidenhed i branchen."
Om det kommer af, at vi ikke har tillid til hinanden mere, vil jeg ikke spekulere i. Men med de nye aftalesæt har vi en unik mulighed for at øge transparensen i branchen og derved få et sundere og mere tillidsfuldt forhold mellem parterne.
Transparens løser konflikter
Det hele eskalerer med konflikterne. Undgår vi dem, er vi allerede på vej til et sundere forhold parterne imellem. Nedtrapningen af konflikter sker på flere måder:
For det første betyder den øgede digitalisering i projekterne nu, at den enkelte ikke længere kan påberåbe sig uvidenhed i branchen. Hvor det indtil nu har været praksis, at alle entreprenører får hver deres tegning af et rum i en bygning alt efter deres faglighed, bliver alle filer og 3D-dokumenter nu tilgængeligt for alle. Konstruktionsmanden kan nu også se, at der skal være plads til ventilationsskakter samme sted som hans bjælker.
For det andet giver en øget transparens grobund for at kunne træffe bedre beslutninger på et oplyst grundlag. Mange dårlige beslutninger på projekter er truffet ikke på grund af manglende kompetencer, men på et forkert grundlag – på alle niveauer – og det medfører fejl og dermed konflikter.
Transparens gør det sværere at løbe om hjørner med fakta. Der er simpelthen færre aspekter at være uenige om. Hvis det kan være med til at give færre konflikter, har vi vundet noget. Byggejura er en indbringende forretning for advokater, som ikke skaber værdi for byggeprocessen, og vi kan med de nye aftalesæt disrupte byggejura fuldstændig. Eller måske bare en del af det.
"Byggejura er en indbringende forretning for advokater, som ikke skaber værdi for byggeprocessen, og vi kan med de nye aftalesæt disrupte byggejura fuldstændig. Eller måske bare en del af det."
Det giver både større tillid parterne imellem og kan på sigt være med til at gøre op med silotænkningen: ”Det er ikke mit fags ansvar”. Silotænkningen er ikke givtig for en byggeproces’ flow, da den bureaukratiserer unødvendigt. Hvis vi alle engang i mellem vil levere mere, end vi er forpligtet til, undgår vi den situation, hvor et fag forudser problemer i en proces, men ikke føler sig ansvarlig for at råbe op i tide.
Transparens kræver kompetencer
For at kunne implementere transparens fuldstændig er der imidlertid nogle udfordringer, vi skal tage hånd om.
Når alle data er tilgængelige for en beslutningsproces, fordrer det, at man er i stand til at kunne vurdere den øgede mængde fakta. Det kræver kompetencer. Der er forskel på viden, og beslutningstagerne skal være i stand til at vurdere den med de rette kompetencer. Det er en helt reel udfordring, som vi også kæmper med i samfundet generelt. Fake news og præsident Trumps tweets på Twitter fordrer, at man som læser har et bagkatalog af erfaring og viden for at være i stand til at bedømme, om de fremsatte påstande er korrekte eller ej.
Den kompetente rådgiver
Samtidig vil ejerskabet til teknologier og data også forandre sig. Det vil blive vanskeligere at lave forretningsmodeller for den, der ejer data, når data er frit tilgængelig i projektet. For ingeniørbranchen betyder det, at vi høj grad skal være kompetente rådgivere, der er i stand til at afkode al informationen og omsætte den i projektet og for bygherren.
Skal alt så være transparent? Nej. Nogle aspekter af livet vil man gerne have for sig selv, hvilket WhatsApps popularitet tyder på. Rent virksomhedsmæssigt har vi dog meget at vinde ved at fortolke de nye aftalesæt i en retning mod det transparente. Det er muligt at ændre kulturen, hvis vi vil.
Vil du vide mere?
Stig Brinck
Ekspertisedirektør
Allerød, Denmark
Stig Brinck er ekspertisechef i NIRAS inden for IKT og procesudvikling. Han er ingeniør og har en masteruddannelse i IKT og Læring.
I NIRAS arbejder Stig med projektledelse og digitalisering med en forkærlighed for at tilføre innovation i alle projekter til glæde for både medarbejdere og kunder.
Kontakt
